Vi elsker jo bare fodbold

Superligaen er slut, og det endte som forventet: FCK tog guld, og Hobro rykkede ned. Dækningen af landets bedste fodboldrække var også forudsigelig: Bo skal måske sælges, Jens skal måske købes, og bolden er rund. Ingen ville tilsyneladende fortælle denne historie – derfor bringer Sport Executive den nu med mange måneders forsinkelse.

Vi elsker jo bare fodbold

15. december 2015 kom Tom Vernon til Farum. Manden fra Ghana var ikke rejst den lange vej for at besigtige den nordsjællandske forstadsidyl. Han havde købt en fodboldklub. FC Nordsjælland. Eller rettere – han havde købt 97,41 procent af aktierne i FC Nordsjælland A/S. Prisen? Den snakker man ikke om, men den nu forhenværende ejer, Allan K. Pedersen, dristede sig på pressemødet til at sige: ’Beløbet er nærmere de 100 end de 50 millioner kroner’.
Tom Vernon havde altså spenderet mindst 75.000.001 kroner på en dansk fodboldklub, ifølge Allan K. Pedersen. Nogle danske medier nævnte endog beløb op til 130 millioner kroner for en klub, uden nævneværdig tilskuer-, sponsor- og tv-underlag, men til gengæld med en rimelig god evne til at sælge spillere og efter danske forhold også en ganske aggressiv – og tilsyneladende succesrig – talentudvikling.
Men hvem er denne Tom Vernon egentlig? Og hvad skulle han med en dansk fodboldklub i en lille liga langt væk hjemmefra?

LÆS OGSÅ: FOOTBALL CAN CHANGE THE WORLD

Tom Vernon med det borgerlige navn Thomas Andrew Vernon voksede op i Manchester. I teenageårene var han scout for Manchester United, inden han som 19-årig drog til Ghana for at blive fodboldtræner. To år senere, i 1999, oprettede han ngo-fodboldakademiet Right to Dream, der med lige dele fodbold og skoleuddannelse ville give fattige afrikanske drenge en ny og bedre chance i tilværelsen. Her 16-17 år senere var manden uden andet end fodbold på cv’et altså i stand til at rejse mindst 75 millioner gode danske kroner og købe en nordsjællandsk fodboldklub. Ifølge Tom Vernon stod han dér i Farum, 15. december 2015, i spidsen for en gruppe investorer, der foretrak at være anonyme. En dag før havde Tom Vernon oprettet et dansk firma Pathways Holding DK ApS, hvor FCN-aktierne var placeret. Det nyoprettede danske firma var og er ejet af det til lejligheden oprettede engelske firma Pathways Group Limited, hvor Tom Vernon var og er eneste aktionær. Det er altså reelt dette engelske firma, der ejer 97,41 procent af aktierne i FC Nordsjælland.

Etisk fodbold for lånte penge

Tom Vernon har dog ikke gravet de mange penge op af de ghanesiske boldbaner i ngo-akademiet Right to Dream. Han har lånt dem. Tom Vernon har lånt et trecifret millionbeløb i danske kroner af Robert Paul Finch, Rohini Finch, Stuart Finch, Daniel Dickinson, John Francis Powers og Simon Stuart Clarke. ’Pengemænd’ med base i henholdsvis London, Chicago, New York og Manchester – og det er disse mennesker, i et samarbejde med eneaktionær Tom Vernon, der reelt styrer fodboldforretningen FC Nordsjælland. Det fremgår af papirer i Companies House i England (det engelske selskabsregister, red.), registreret 6. januar 2016.
Långiveren Robert Paul Finch sidder eksempelvis også som bestyrelsesformand i det danske selskab, og han er i direktionen i det engelske selskab – sammen med Daniel Dickinson og Thomas Spencer Williams (yderligere en repræsentant for långiverne, red.) og Vernon-familien, udover Tom – hans kone, Helen og hans far, Charles.

LÆS OGSÅ: DANSK FODBOLD ER RÅDDEN

”Jeg vil ikke diskutere detaljer i finansieringen af købet af FC Nordsjælland. Men Mr. Finch, Mr. Dickinson og Mr. Powers har alle længe støttet Right to Dream, og de er passionerede tilhængere af at skabe muligheder for børn igennem uddannelse og sport,” svarer Tom Vernon på spørgsmålet om, hvem disse mennesker egentlig er – og hvad de laver i FCN – med fortsættelsen:
”Pathways Group Limited er en gruppe af investorer, inklusiv mig selv, der vil skabe verdensklasse fodbold-muligheder for akademi-elever fra Right to Dream – og ikke mindst udbygge det allerede glimrende FCN-akademi.”
”Vi har i 15 år arbejdet hårdt på at skabe en ny tilgang til unges udvikling – og det har vores investorer støttet filantropisk i mange år. Nu vil vi så få den vision til at vokse kommercielt. Det er helt unikke investorer, der er interesserede i, at fodbold skal drives på en mere etisk måde. Det er det, vi vil, men jeg kan ikke på nuværende tidspunkt uddybe det nærmere. Vores globale strategi vil blive diskuteret på det rette tidspunkt, men lige nu har vi mere kortsigtede opgaver at tage vare på,” udtaler Tom Vernon.

Velgørenhed i skattely

Men hvem er de så egentlig, disse investorer med en vision for ’etisk fodbold’.
Den største bidragyder er formentlig Robert Paul Finch, i daglig tale Bob Finch, og hans familie. Den London-baserede forretningsmand tjente oprindelig en stor del af sine mange penge via jobbet som CEO i energiselskabet Vitol Group. Et firma, der i britiske medier bl.a. er kendt for beskyldninger om skatteunddragelse, samarbejde og handel med det iranske præstestyre og dømt for at have brudt blokaden mod Saddam Husseins regime i Irak. Siden er Bob Finch gået selvstændig med en række investeringsselskaber, heriblandt Talis Capital i London og JadenFinch Limited i skattelyet Jersey.

LÆS OGSÅ: MINE DRENGE BLIVER NÆPPE KONGER

En af hans forretningspartnere er, ifølge Tom Vernon, Simon Stuart Clarke, der også har lagt penge i Pathways, læs FCN. Han driver to større restaurations- og pub-kæder fra et hovedkontor i Manchester og har desuden tre investeringsselskaber, heriblandt Mysky LLP sammen med den berømte Manchester-bookmaker og milliardær Fred Done.
De to englændere har dannet ’låne-kompagniskab’ med amerikanerne Daniel Dickinson og John Francis Powers. De er begge aktive i den velgørende organisation Right to Dream USA, der indsamler penge, så elever fra akademiet i Ghana kan få gratis scolarships på colleger og universiteter i USA. Til lejligheden har de to oprettet firmaet RTD USA Partners LCC i Delaware. En amerikansk delstat, der først og fremmest er kendt for dets yderst forretnings-venlige selskabsregistrering, idet det ikke er muligt for offentligheden at få oplyst de egentlige ejere af selskaber registreret i delstaten, lige som regnskaber m.m. forbliver i registret. Andre mere forhærdede typer ville kalde Delaware for et skattely.

LÆS OGSÅ: SKATTELYET DELAWARE I BLOOMBERG BUSINESS

Til daglig er Daniel Dickinson partner og direktør i buyout-firmaet HCI Equity Partners, og blandt mange andre tillidsposter i erhvervslivet direktør i det verdensomspændende firma Caterpillar Inc., der bl.a. gør sig i udstyr til olie- og bygge-branchen. Hans kollega i Delaware-selskabet, John Francis Powers, er senior vicepræsident i USA’s største ejendomsfirma, Boston Properties, der bl.a. har opkøbt ejendomme i samarbejde med mellemøstlige oliesheiker. De nævnte firmaer er i øvrigt også registreret i ’skattelyet’ Delaware.
Det er således disse investorer, Tom Vernon har taget med sig ind i FC Nordsjælland for at skabe en ny etisk tilgang til måden at drive forretningen fodbold på.

LÆS OGSÅ: FORTABTE FODBOLDSPILLERE FINDER VEJ

”Ligger der ikke en modsætning i en såkaldt etisk fodboldforretning og det at ville hjælpe fattige børn frem i livet og så samtidig for eksempel placere selskaber i skattely eller i bedste fald i skuffeselskaber uden oplysningspligt?”
”Som sagt, vi diskuterer ikke vores investorer offentligt. Men hverken Right to Dream eller FC Nordsjælland er i skattely,” svarer Tom Vernon.
Tom Vernon vil ikke snakke om de økonomiske bagmænd, og investorerne vil heller ikke udtale sig. Sport Executive har leveret en lang række spørgsmål til Bob Finch og Daniel Dickinson, men begge oplyser, at de ikke vil udtale sig, idet Tom Vernon taler på deres vegne.

Store drømme på globalt plan

FC Nordsjælland skal altså bruges til at bringe visionen om Right to Dream ud på globalt plan, kommercielt set. Det lille akademi i Ghana har da også taget nogle gevaldige kvantespring siden den spæde og idealistiske start på en knoldemark i Afrika i 1999. I hvert fald kommer Right to Dream engang i løbet af 00’erne til penge. Mange penge.
Det er formentlig ikke kun fra indsamlinger og sponsorer, hvoraf en af de største, Tullow Oil, ifølge ghanesiske medier, betaler 1,7 millioner danske kroner om året. I 2010 indvier man det nye Right to Dream til en pris af 17,5 millioner danske kroner, ifølge ghanesiske medier, i 2013 tilføjer man et pigefodbold-akademi til programmet, i 2014 åbner man et skoleprogram i Takoradi, og i 2015 indgår man samarbejdsaftaler med akademier i Malawi, Uganda, Lesotho og Sierra Leone.
Right to Dream har i 10’erne endda så stor en succes, at op til 30.000 håbefulde afrikanske børn går til optagelsesprøve for at få en af de få pladser på det akademi, der i dag har elever fra i hvert fald syv afrikanske nationer. Det oplyser akademiet selv på dets hjemmeside.

LÆS OGSÅ: CHILDREN ARE SOMETHING YOU SELL

Det er da også attraktivt for en håbefuld ung fodboldspiller at komme ind på Right to Dream, idet akademiet i de senere år har haft en sådan økonomi, at man har kunnet sende ungdomsholdene på månedlange turnéer i Europa, bl.a. for at deltage i turneringer som Marveld Tournament, TopC-RKMSV Tournament, Gothia Cup, Manchester United Premier Cup og Milk Cup blot for at nævne de turneringer, hold fra Right to Dream har vundet i 2015. Blandt de mest meriterende sejre var den i verdens stærkeste ungdomsturnering, Manchester United Premier Cup, hvor Right to Dream’s U15-mandskab tog trofæet bl.a. foran klubber som værterne fra United og Real Madrid. Akademiets U15- og U17-mandskab er da også samlet set ubesejret i 42 kampe på holdenes europæiske turné i 2015.
Right to Dream forstår imidlertid ikke kun at bygge ud i Ghana og slæbe pokaler hjem fra Europa. Akademiet har formået at bringe over 60 tidligere elever videre enten til professionel europæisk fodbold eller til studier på universiteter eller colleger i USA.

En varm forbindelse i Manchester

Det er således et akademi i gevaldig medvind, der er kommet til Farum. Men hvordan formåede Right to Dream egentlig at forvandle sig til at blive en af de største spillere på det afrikanske fodboldmarked for udvikling af talenter? Ifølge Sport Executives ghanesiske kilder skete det – udover ved hjælp af dygtig arbejde af passionerede medarbejdere og filantropisk støtte fra nær og fjern – via en større kapital-indsprøjtning fra en stor engelsk Premier League-klub i slutningen af 00’erne, og meget peger i den forbindelse på Manchester City. Det er dog aldrig blevet bekræftet, at Manchester City skulle have skudt penge i Right to Dream. Men meget tyder på det.
I 2008 købte Sheikh Mansour bin Zayed Al Nahyan Manchester City for at forvandle den noget skrantende Manchester-klub til et europæisk tophold – i første omgang ved at købe stjernespillere i bundter. Men dels koster det mange penge, især når succesen udebliver, og dels kommer man let i konflikt med UEFA’s Financial Fair Play-regler. Derfor kiggede den nye City-ledelse mod verdens i de senere årtiers mest succesrige klub, FC Barcelona, og catalanernes akademi, La Masia. Det kopierede man ved at oprette Manchester City Football Academy – og man så sig også varm på La Masias verdensomspændende netværk, bl.a. måske ved at sende penge til et bemærkelsesværdig succesrigt lille akademi i Ghana, Right to Dream? I hvert fald fik Right to Dream i årene før 2010 muligheden for at ekspandere, og akademiet er i dag Afrikas ’stærkeste’ fodboldakademi. I øvrigt rangerer Bloomberg Business Right to Dream som verdens 15. bedste fodboldakademi.

LÆS OGSÅ: MED EBOLA I BAGGRUNDEN

Ifølge Tom Vernon er Manchester City dog blot en af mange af Right to Dream’s forbindelser:
”Right to Dream har forbindelser til en lang række klubber, og Manchester City er en af dem.”
”Men kan du bekræfte, at Right to Dream har en konkret samarbejdsaftale med Manchester City F.C., City Football Group eller Abu Dhabi United Group?”
”Right to Dream og Pathways Group Limited har ingen aftaler med Abu Dhabi United Group,” svarer Tom Vernon.

En bagdør til England

Andre er dog mere konkrete: I en videnskabelig afhandling fra 2013 om fodbold-migration fra Ghana, ’Moving players, traversing perspectives: Global value chains, production networks and Ghanaian football labour migration’, konkluderer sociologen Paul Darby fra University of Ulster om Right to Dream:
“I lyset af akademiets succes indgik Right to Dream i 2010 en langsigtet samarbejdsaftale med en engelsk Premier League-klub. Aftalen indeholdt finansiering af bygninger og arealer, udveksling af trænere, træningssamlinger for talenter og for de mest talentfulde – muligheden for at få en kontrakt med den engelske klub.”

LÆS OGSÅ: NÅR FARFAR GÅR TIL AUDITION

Paul Darby ønsker ikke overfor Sport Executive at uddybe denne konklusion, men konklusionen er gentaget mange gange i ghanesiske medier, uden ledelsen i Right to Dream har dementeret påstanden om væsentlig økonomisk støtte fra Manchester City. Her i 2016 vil Paul Darby imidlertid ikke konkretisere sin konklusion fra 2013 over for Sport Executive, idet ’det vil ødelægge igangværende forskning, der fokuserer på de institutionelle relationer, Right to Dream har etableret’. Lige som han i øvrigt ’ikke vil være med til at levere en sensation i tabloidpressen’.
At Manchester City har et endog ganske vågent øje med Right to Dream fremgår også med al tydelighed af, at City i de senere år har eller har haft mindst 11 spillere fra akademiet på en eller anden form for kontrakt, heraf optræder i dag kun en enkelt i førsteholdstruppen, nemlig Kelechi Iheanacho, mens resten er udlejet eller videresolgt til andre klubber.
Det skyldes bl.a., udover at de unge talenter først skal udvikle sig i mindre europæiske ligaer, at reglerne for arbejdstilladelser for professionelle fodboldspillere fra ikke-EU-/-EØS-lande er voldsomt strenge i Storbritannien. Talenterne fra Right to Dream kan således ikke gå direkte fra Ghana til England – uden mindst fem års ophold i England eller et stort antal landskampe eller andre væsentlige internationale kampe på cv’et. Derfor må de en tur over et andet EU-land for at åbne den langt lettere adgangsgivende bagdør til England. Det er bl.a. den mulighed, FC Nordsjælland formentlig kan give Right to Dream-elever – udover muligheden for at udvikle talentet i en større liga end den ghanesiske.

LÆS OGSÅ: SKAL SPORTEN GØRE VERDEN VÆRRE

At forbindelsen mellem Right to Dream og Manchester City er varm, tyder en hel lang række andre forhold også på. For blot at nævne nogle få i en lang række af forbindelser mellem City og Right to Dream, ja, så oplyser Manchester City’s chefscout for Europa og Storbritannien, Stewart Thompson, på sin linkedin-profil, at hans arbejdsopgaver består i ’at indsamle viden og udvikle spillere i alderen 12 til 21 år i Manchester City F.C. og Right to Dream-akademier’. Lige som Right to Dream’s direktør for rekruttering, Joe Mulberry, har været nævnt som scout i Vestafrika for Manchester City i flere internationale medier. Desuden er der også udveksling af talenter, eksempelvis optrådte Right to Dream-eleverne Collins Tanor og Ernest Agyiri i 2014 på Manchester City’s U17-hold ved en venskabsturnering i Qatar.

Et niveau op i Farum

Den reelle kontrol over Superligaklubben FC Nordsjælland synes således at fortabe sig i et misk-mask af selskaber, låneaftaler og varme forbindelser. Det tager man dog helt roligt i Dansk Boldspil-Union (DBU), hvor licensudvalget er sat til at kontrollere, at klubberne overholder en lang række regler for at opnå licens til at spille i Superligaen. I den såkaldte ’Superliga Manual’ står der eksempelvis, at ’klubber, der søger licens, skal levere oplysninger om ethvert datterselskab, enhver associeret virksomhed og enhver kontrollerende virksomhed i forhold til licensansøgeren hele vejen op til det ultimative moderselskab og den part, der ultimativt kontrollerer licensansøgeren’.
”Vi har kontrolleret FC Nordsjællands licens, og den er godkendt med den nye ejer,” siger Troels K. Jensen, sekretær for licensudvalget og licensmanager i DBU.
”Også i forhold til den ultimativt kontrollerende part?”
”Ja.”
”Og hvem er så det?”
”Det oplyser vi ikke.”
”Hvorfor ikke? I England eksempelvis siger regler for ’Code of Conduct’, at en klub skal oplyse, hvem der ejer dem? Det er vel i offentlighedens interesse at vide, hvem der ejer en Superligaklub, der i hvert fald indirekte får store offentlige tilskud – via lottomidler og kommunale tilskud til moderklubben?”
”Vi følger UEFA’s regler på området. Og så længe UEFA ikke kræver det, kræver vi det heller ikke,” slutter Troels K. Jensen.

LÆS OGSÅ: TALENTET – DER ALDRIG BLEV TOPSPILLER

Også i Farum Boldklub, der ejer FC Nordsjællands licens til Superligaen og reelt kan inddrage den igen, tager man overtagelsen helt roligt:
”Det er jo FC Nordsjælland A/S, der er solgt. Det er det samme cvr.-nummer, der har licensen, så Tom Vernons ejerskab kræver ingen formel godkendelse af Farum Boldklub,” udtaler Torben Stensdal, formand for Farum Boldklub.
Han ser i øvrigt frem til, at Tom Vernon vil bringe FC Nordsjælland yderligere et niveau op af den sportslige elite-skala.
Det kan Tom Vernon formentlig godt, jævnfør hans succes med Right to Dream. Foreløbig har Tom Vernon i hvert fald sørget for, at FC Nordsjælland har indgået lejeaftaler med Right to Dream-spillere, heriblandt Collins Tanor. Denne 18-årige midtbanespiller er ikke en hr. hvem som helst. Tanor har som nævnt allerede optrådt på Manchester City’s U17-hold, var anfører for Ghanas U17-landshold og en spiller, der står opført i enhver europæisk storklubs notesbøger. Nu tørner han så ud for FC Nordsjælland, og om et par år gør han måske akademi-kollegaen Kelechi Iheanacho selskab i Manchester City. Selvsamme Iheanacho scorede sit første hattrick for City i januar måneds FA Cup-kamp mod Aston Villa – og har i de seneste måneder været en af de mest scorende angribere i europæisk topfodbold målt i forhold til spilletid.
Åh, jo, de drømmer stort i Afrika, i Farum – og såmænd også i Manchester…

LÆS I MORGEN: STORTALENTETS KRINGLEDE VEJ MOD TOPPEN

PENGENE

PENGENE

FARUM BOLDKLUB

Ejer FC Nordsjællands licens til Superligaen.

FC NORDSJÆLLAND A/S

Driver FC Nordsjælland, herunder Superliga-holdet. Spiller på Farum Boldklubs licens i Superligaen.

PATHWAYS HOLDING DK ApS

Ejer 97,41 % af aktierne i FC Nordsjælland A/S. Bestyrelsesformand Robert Paul Finch. Registreret i Danmark.

PATHWAYS GROUP LIMITED

Ejer Pathways Holding DK ApS. Eneaktionær Thomas Andrew Vernon. Direktion: Robert Paul Finch, Daniel Dickinson, Thomas Andrew Vernon, Charles Vernon, Helen Vernon og Thomas Spencer Williams. Registreret i England.

PATHWAYS GROUP LIMITEDS LÅNGIVERE

ROBERT PAUL FINCH

I samarbejde med Rohini Finch (kone) og Stuart Finch. Medejer af bl.a. Talis Capital, registreret i England, og JadenFinch Limited, registreret på Jersey.

RTD USA PARTNERS LLC

Formentlig ejet af Daniel Dickinson og John Francis Powers, registreret i Delaware, USA.

SIMON STUART CLARKE

Medejer af tre investeringsselskaber og to restaurations- og pub-kæder, registreret i England.

DE CENTRALE AKTØRER I FCN

THOMAS ANDREW VERNON

Født i 1978.

Accra, Ghana.

Kalder sig Tom Vernon.

Var i teenageårene scout for Manchester United. Drog som 19-årig til Ghana for at blive fodboldtræner. To år senere, i 1999, oprettede han ngo-fodboldakademiet Right to Dream. I december 2015 købte han 97,41 procent af aktierne i FC Nordsjælland A/S.

ROBERT PAUL FINCH

Født i 1953.

London, England.

Kalder sig Bob Finch.

Medejer af investeringsfirmaerne Talis Capital (England) og JadenFinch Limited (Jersey) m.m. Tjente sine mange penge bl.a. via et topjob i energiselskabet Vitol Group.

DANIEL DICKINSON

Født i 1961.

Chicago, USA.

Medejer af RTD USA Partners LLC. Bl.a. partner og direktør HCI Equity Partners og direktør i Caterpillar Inc. Aktiv i den velgørende organisation Right to Dream USA.

JOHN FRANCIS POWERS

Født i 1947.

New York, USA.

Medejer af RTD USA Partners LLC. Senior vicepræsident i Boston Properties. Formand for den velgørende organisation Right to Dream USA.

SIMON STUART CLARKE

Født i 1967.

Macclesfield ved Manchester, England.

Medejer af to store restaurations- og pub-kæder i England. Driver derudover tre investeringsfirmaer sammen med diverse partnere.