Så er der sgu bold og politik

VM i fodbold venter forude. Et VM, der endegyldigt punkterer myten om, at sport og politik ikke hører sammen.

Så er der sgu bold og politik
Foto: FIFA
Farfar er klar.
Christian Eriksen er klar.
Selv Vladimir Putin er klar.
Gianni Infantino er knap så parat, for FIFA-præsidenten pisker rundt for at opfylde et af sine mange valgløfter: At bringe VM 2026 til USA (og Mexico og Canada). Men det er en hel anden historie.
Tilbage til VM i Rusland anno 2018.
Det kan ikke undgå at blive en fodboldfest med det smukke spil i fokus.
Eller kan det?

Det er sgu nok løgn

Nu ved vi jo alle, at det kun er fodbold – og fodbold og al anden sport er som bekendt helt uskyldig leg uden enhver sammenhæng med big business og organiseret kriminalitet – og selvfølgelig blottet for politik og al andet uvæsen…
I hvert fald ifølge den russiske præsident Putin og hans FIFA-ven Gianni Infantino. Men de taler formentlig mod bedre vidende. Tror farfar da. Sandheden er, at Putin bruger VM, som Vinter-OL og mange andre mega sport events, til at skabe en ny national russisk identitet, brande Rusland som stormagt og understøtte de storrussiske drømme.
Men det er vel helt uskyldigt, så længe vi også spiller lidt bold?
Nu ser vi lige bort fra, at Rusland tilbage den 2. december 2010 købte sig til VM, angiveligt har udført statslig styret doping af landets eliteatleter og har udført aggressionskrige i bl.a. Ukraine. Ligesom FIFA stadig er gennemkorrumperet.
For det er åbenbart ikke nok til at stoppe et muntert boldspil på russisk grønsvær. Det er dokumenterede brud på helt elementære menneskerettigheder i Putins Rusland så heller ikke. Ifølge NGO-organisationen Human Rights Watch er mindst 21 bygningsarbejdere døde under forberedelserne til VM, arbejdere har arbejdet uden kontrakter, lønnen er udeblevet, i parentes bemærket savner VM-bygningsarbejderne lige nu 8,34 millioner dollar i løn ifølge den internationale fagforening BWI, arbejderne har ikke haft ret til at organisere sig i fagforeninger, de har ingen strejkeret, ingen miljøregler og så videre. Dertil skal lægges de russiske brud på forsamlings- og ytringsfriheden, diskriminerende love mod LGBT-mennesker og thumbs up for hustruvold. Alt sammen dokumenteret i maj måned af HRW i en 49 sider lang opsummering af tidligere undersøgelser af forholdene i Putins Rusland.

Kan man gradbøje menneskerettigheder

Så hvor går egentlig grænsen?
Hvor langt kan man gradbøje menneskerettighederne og reglerne i internationale idrætsorganisationer – før et VM fratages en nation?
Ruslands ageren nationalt og internationalt – i sport og politik – er åbenbart ikke nok? Er vi også stadig helt trygge ved og ok med, at Adolf Hitler arrangerede OL i 1936? Eller går grænsen der? Ved kz-lejre og internering af anderledes tænkende og andre racer? Hvis ja, så ligner de russiske fængsler i mistænkelig grad kz-lejre – og den politiske opposition og mennesker med anden seksuel orientering fængsles – ja, nogle likvideres sågar.
Jens Sejer Andersen, international direktør for NGO-organisationen Play the Game og international anerkendt iagttager og kritiker af de internationale idrætsforbund, sagde i ’Den2Sport’ på ’den2radio’, ’at man ikke kan forlange, frit citeret, at store internationale sportsbegivenheder kun kan afvikles i nationer med vores standarder og værdier. På den anden side satte han nok grænsen ved et OL i Nordkorea’.
Men hvorfor egentlig? Har vi ikke allerede gradbøjet menneskerettighederne så meget, at Nordkorea ikke gør en forskel. Vi siger ok til festlige sportsbegivenheder i Rusland, Qatar, Kina og andre slyngelstater, men Nordkorea er altså trods alt for stor en skurk? Farfar forstår det ikke?
Det er ok, at Putin annekterer Krim, bomber civilbefolkningen synder og sammen i Syrien, dræber kritiske journalister og politikere, ’voldboller’ bøsser, tæsker kvinder og bygger VM-stadions ved hjælp af nordkoreanske slavearbejdere. Men Nordkorea, det er så over grænsen.
Farfar er en anelse rundforvirret.

Det er nok med en kritisk dialog

Jens Sejer Andersen – og i øvrigt flertallet af de danske politikere og idrætspolitikere – mener til gengæld, at man skal tage til Rusland for at fastholde en kritisk dialog med Rusland, Putin og det russiske oligarki.
Var det det, man glemte ved OL i 1936? At lige nuppe den kritiske dialog med Hitler, så han kom på bedre tanker?
Farfar er helt overbevist om, at præsident Putin ryster i bukserne og siger javel, når kulturminister Mette Bock fastholder, at Rusland sgu lige skal behandle bøsser og lesbiske ordentlig.
Eller er farfar nu det?
Til gengæld har den påstand endegyldigt slået fast, at sport og politik hører uløseligt sammen. Så måske skulle de danske idrætspolitikere og –ledere en gang for alle bekende kulør og fortælle os andre, hvordan de vil gøre op med korruptionen i internationale idrætsorganisationer, brud på menneskerettigheder hos sportens værtsnationer og krænkelser af arbejdernes grundlæggende rettigheder samme sted.
Farfar glæder sig helt til at få gang i VM og se Putin og Infantino få røven på komedie, når der fløjtes op til fodbold og politik.
  • Putins startformation
Er du endnu ikke blevet deprimeret over udsigten til endnu et VM fyldt af løgn og glamour, så kan farfar anbefale dig at læse den tyske journalist Grit Hartmanns ganske underholdende beskrivelse af det russiske oligarki og VM i FC Kreml. Den kan du læse her.