Så er der satme synkron-udspring

Farfar har set OL. Det har farmor også. OL skaber ikke alene fred mellem nationer – det styrker også parforholdet.

Så er der satme synkron-udspring
Foto: IOC

OL er i fuld gang!
OL?
Ja, det dér, hvor idrætsgrene, intet mainstream-medie med respekt for sig selv nogen sinde ville omtale, pludselig dukker op på sendefladen hos public service organer, alt imens Peter Møllers øjne flakker desperat rundt i studiet.
Aner du stadig ikke, hvad farfar snakker om?
Så skal jeg give dig endnu et hint!
Det er den begivenhed, hvor organisationen bag er den hårdeste modstander af dopingsnyd og andre dårligdomme i sportens verden, alt imens de samtidig tillader ’117’, farfar har opgivet at tælle dem, statsdopede russere i at deltage. Man kunne vel nærmest kalde Thomas Bach og kompagni sportens Superman, Batman, Dirty Harry – og hvad ellers man nu har af superhelte i det 21. århundrede.
Ringer der stadig ikke en klokke?
Så giver farfar dig endnu en hjælpende hånd!

LÆS OGSÅ: THE COVER-UP IN THE POOL

Det er en begivenhed i Rio de Janeiro, hvor delstaten har sat så meget politi og militær ind i gaderne, at man skulle tro, der var udbrudt borgerkrig i landet.
Måske er det derfor, at Peter Møllers øjne flakker sådan i studiet?
Farfar ved det ikke?
Men det kan vel selv give en tankcenterforward nervøse trækninger i ansigtet?

Al det harpiks

Men farfar ved, at begivenheden har sat privatlivet på alvorlig prøve.
Farfar må således henslæbe natten i sofaen med tunge øjne i forsøget på følge med i denne verdensbegivenhed med kammeratlig samvær og kappestrid mellem nationer, alt imens han overvejer, om han egentlig ikke burde kaste sig ud i Politikens bagsides ’olympiske drukspil’ for bedre at forstå begivenheden og mediernes dækning af selvsamme.
Det går jo nok endda. Farfar har trods alt været sportsjournalist med jævne mellemrum i 30 år, og det kræver sin mand. Hvad værre er! OL har også givet alvorlige ridser i parforholdet.
Forleden udspandt der sig således følgende samtale, da farmor kom hjem fra sit afsindige vigtige arbejde med at hjælpe arbejderklassen på fode i det danske velfærdssamfund.
”Hvad kan jeg så dumme mig med foran fjerneren i aften?”
Det var selvfølgelig farmor. Farfar ser kun DR2 og DRK – udover sport.
”Intet. Jeg skal se håndbold!”
”Håndbold?”
”Ja!”
”Er det det dér med ham den langhårede og alt det harpiks?”
”Jep!”

LÆS OGSÅ: NÅR SPORTEN FÅR NYE DIMENSIONER

Farmor har ikke helt styr på verdens bedste håndboldspiller – til gengæld er hun meget miljøbevidst. Men hun gav sig dog – mod hun kunne styre ’magten’, læs fjernkontrollen til tv, resten af aftenen. Så langt så godt. Selv om farfar blev en anelse distraheret, da farmor undervejs ville diskutere, hvordan fanden man fik al det harpiks af alverdens håndboldgulve. Farfar slog resolut problemstillingen ned med, at det klarede Thomas Bach, lige som han håndterer alt det dér med dopingsnyd og anden uren trav i sportens verden. Den havde stensikkert gået rent hjem i tv-studiet hos Peter Møller, men ikke hos farmor. Så farfar måtte ud i en lang forklaring om, at DGI så sandelig havde taget problemet op, alt imens Lasse Svan og Casper U. Mortensen høvlede boldene i kassen – uden farfars årvågne bevågenhed. Heldigvis købte farmor den forklaring. Hun aner ikke, hvem der er hvem i sportens mange mystiske organisationer. Så farfar kunne i anden halvleg følge med i Thomas Kristensen og Bent Nyegaards nationale hysteri og anekdoter om danske landsholdsspillere. Det er satme journalistik, der vil noget!

En fjer på en bom

Farfars strabadser var dog ikke overstået med lidt harpiks.
Næ, nej, for håndboldkampe slutter jo, og så var det farmors tur til at se tv. Som sædvanligt zappede hun rundt, alt imens hun brokkede sig over, at farfar nægter at betale for tv-kanaler, der sender programmer om bryllupskjoler. Og så endte hun sgu på synkron-udspring. Synkron-udspring! Det er en OL-disciplin. Du læste rigtigt. Farfar forsøgte at gemme sig bag computeren og fortabe sig i, hvordan FC Midtjylland ville købe en aldrende verdensstjerne fra Holland. Det kan nok få dansk sportsjournalistik op på de høje navler. Det er jo ikke helt så kedeligt, som når brasiliansk militær nakker et par gadebørn.
Men farmor insisterede på at fortælle en lang historie om, hvordan hun i 1800-hvidkål havde været på toppen i udspring på high school i Chicago. Farfars øjne begyndte at flakke, og han blev ramt af en ejendommelig solidarisk følelse med Peter Møller dernede i Rio.
Det hjalp ikke.

LÆS OGSÅ: HVAD FANDEN LAVER BRIAN DER

Bagefter var der nemlig kvindelig idrætsgymnastik, selv om farfar havde svært ved at finde kvinder blandt de småpiger. Men det fascinerede farmor. Hun havde nemlig i selvsamme årti i 1800-tallet i Chicago været en fjer på en bom og følt, hvor ondt det gjorde i maven, når barren i forskudt barre bankede ind i maveregionen. Farfar overvejede at sende en solidaritetsmail til Peter Møller dernede i sambalandet.

Bønskrift til Bach

Heldigvis havde farfar endnu et trick i lommen. Det er ikke uden grund, at farfar engang i en fjern fortid har tacklet i knæhøjde på enhver sjællandsk pløjemark. Farfar begyndte at småsludre om klokken, forskudt tid og vigtige gøremål i morgen. Den gik rent hjem. Farmor gik i seng. Farfar kunne synke ned i sofaen og se charmerende danske svømmepiger, danske fodboldspillere, han aldrig havde hørt om, og boksere, der uddelte rigtige sportslige fredelige øretæver.

LÆS OGSÅ: SMID BJARNE UD

Mens farfar så alt det, overvejede han at sende en bønskrift til Thomas Bach. Ham dér Superman, der er præsident for hele det kommercielle cirkus, hvor danskerne, ifølge DR og TV2, skal ramme deres topniveau, have marginalerne med sig, og ja, du har gættet rigtigt, være i topform. Farfar vil dog ikke skrive til IOC-præsidenten om alvorlige emner, såsom harpiks, dopingsnyd, korruption, politi-brutalitet og skattefri indtægter. Næ, nej, farfar vil blot bede sportens ypperstepræst om at undlade at sætte voltigering på hest på OL-programmet…
Hvad har man ellers en Superman til?
Citius, altius, fortius.