Real Madrid sidder på tronen – men hvor længe

Real Madrid er stadig verdens økonomisk stærkeste klub, hvad angår omsætning. Men Premier League-klubberne tordner frem.

Real Madrid sidder på tronen – men hvor længe
Foto: All Over Press

Real Madrid er kongen af europæisk fodbold. Både på grønsværen, hvor ’de hvide’ er regerende Champions League-mestre, og på pengefronten, hvor den spanske hovedstadsklub er den mest omsætningsstærke klub.
Det fastslår Deloittes årlige ’Football Money League’.
Men hvor længe endnu?
Med Manchester United i front, ind som nummer to på Deloittes pengeliste, tordner Premier League-klubberne nemlig frem. På Deloittes liste for sæsonen 2013/14 er der således fem engelske klubber i Top 10, otte i Top 20, 14 i Top 30 – og minsandten samtlige 20 i Top 40. Det skyldes selvfølgelig de astronomiske tv-aftaler, som Premier League har indgået – både på de britiske øer og globalt.
I det hele taget er det de europæiske topligaer, Premier League, La Liga, Bundesligaen, Serie A og Ligue 1, der dominerer listen. Kun to klubber uden for de fem ligaer, nemlig Galatasaray og Benfica, formår således at bane sig vej ind i Top 30. De er henholdsvis nummer 18 og 26 på listen.

DELOITTES FOOTBALL MONEY LEAGUE 2013/14 – OMSÆTNING

DELOITTES FOOTBALL MONEY LEAGUE 2013/14 – OMSÆTNING

Real Madrid                   549,5

Manchester United        518,0

Bayern München            487,5

FC Barcelona                 484,6

Paris Saint Germain       474,2

Manchester City           414,4

Chelsea                        387,9

Arsenal                        359,3

Liverpool                      305,9

Juventus                      279,4

Dortmund                    261,5

Milan                           249,7

Tottenham                  215,8

Schalke 04                    213,9

Atletico de Madrid      169,9

Napoli                        164,8

Inter                           164,0

Galatasaray               161,9

Newcastle                  155,1

Everton                      144,1

West Ham                 137,4

Aston Villa                133,0

Marseilles                 130,5

AS Roma                   127,5

Southampton           126,9

Benfica                      126,0

Sunderland              124,8

Hamburg                  120,3

Swansea                    118,0

Stoke                         117,6

Mio. euro

Kilde: Deloitte