Pest eller kolera – eller hvorfor ikke begge dele?

Præsidentvalget i FIFA 26. februar kan ende med et ganske overraskende udfald.

Pest eller kolera – eller hvorfor ikke begge dele?
Foto: AFC

Glem alt om Ali Bin Al Hussein, Tokyo Sexwale og Jerome Champagne. De tre må nøjes med at optræde i pauserne, når FIFA’s 209 medlemslande 26. februar i Zürich vælger ny præsident. Slaget kommer til at stå mellem Salman Bin Ebrahim Al Khalifa og Gianni Infantino, når feltet af kandidater er kogt ned til to – og præsidenten skal vælges med almindeligt flertal.
Hvis vi ellers når så langt?
Den absolutte favorit i feltet, Salman Bin Ebrahim Al Khalifa, er nemlig kommet med en overraskende melding: ’Kog feltet ned til en mand før kongressen, ’underforstået mig selv’, og så vil jeg tilbyde Gianni Infantino og dermed Europa generalsekretærposten’ – og dermed vil alt ånde fred og fordragelighed i fodboldfamilien. Med udsagnet signalerer Al Khalifa både overskud og ikke mindst tiltro på, at sejren allerede er i hus. Spørgsmålet er så, om manden fra den kongelige familie i Bahrain kan være sikker på det? Godt nok har Al Khalifa sikret sig opbakning fra de regionale forbund i Asien og Afrika, AFC og CAF, men det betyder nødvendigvis ikke, at de nationale forbund følger anvisningen. I hvert fald Jordan, Egypten, Sydsudan og Liberia har allerede været ude og meddele, at de ikke støtter Al Khalifa – i hvert fald ikke i første runde, hvor de tre førstnævnte vil bakke op om Ali Bin Al Hussein. Og Liberia, her erklærer den vragede FIFA-præsidentkandidat og nationale fodboldpræsident, Musa Bility, at han været i kontakt med 26 CAF-medlemmer, og de alle har fortalt ham, de ikke stemmer på Salman Bin Ebrahim Al Khalifa. Og manden fra Bahrain skal trods alt samle 105 stemmer sammen, hvis det kommer dertil… AFC og CAF har, hvis de stemmer i samlet flok, 100 stemmer. Hvilket ovennævnte udmeldinger altså ikke tyder på.
Spørgsmålet er også, om fodboldens traditionelle magthavere på de bonede gulve, Europa, vil nøjes med at placere sig på den øverste embedspost i en tid, hvor fodbolden desperat har brug for et nyt brand, der fortæller en anden historie end korruption og nepotisme. Gianni Infantino har i hvert fald netop nu solid opbakning i Europa og Sydamerika, UEFA og Comnebol, hvilket betyder, at den nuværende generalsekretær i UEFA sidder på i omegnen af de 63 stemmer fra de to kontinenter. Og det nord- og mellemamerikanske forbund, Concacaf, og Oceanien, OFC, har stadig ikke meldt ud, hvem de hælder til i en eventuel kampafstemning. Så spørgsmålet er om Salman Bin Ebrahim Al Khalifa har fejret sejren for tidligt?

Gør det en forskel

Gør det en forskel, om det bliver den ene eller den anden, vil nogle nok spørge?
Tjah, bum…
Gianni Infantino har i årevis været embedsmand i UEFA, er godt indsovset i det cirkus, der fældede UEFA-præsidenten Michel Platini, og har først og fremmest markeret sig ved at love flere penge til de nationale fodboldforbund og et større VM.
Salman Bin Ebrahim Al Khalifa har snakket om reformer, men er samtidig en del af den regerende familie i Bahrain og har bl.a. været aktiv i den brutale nedkæmpning af det folkelige oprør i landet i 2011. En begivenhed og aktivitet, han nu i fem år har nægtet at kommentere.
Det ligner næppe en ny åben og demokratisk præsident, der vil skurre gulvene og åbne vinduerne i paladset på FIFA-Strasse 20 i Zürich. Men gør Gianni Infantino det?
Vi lader Mark Pieth, tidligere formand for FIFA’s Independent Governance Committee, få det sidste ord:
”Du må spørge dig selv: Er Mr. Salmin Bin Ebrahim Al Khalifa troværdig som leder af en demokratisk organisation? Er en repræsentant for et autokrati en passende skikkelse til at lede en organisation ud af en krise?”
Vi lader spørgsmålene stå et øjeblik.

SÅ MANGE STEMMER SIDDER DE PÅ

SÅ MANGE STEMMER SIDDER DE PÅ

CAF 54

UEFA 53

AFC 46

CONCACAF 35

OFC 11

COMNEBOL 10

I alt 209 stemmer.

Kilde: FIFA

FIFAS PRÆSIDENTER

Robert Guerin, Frankrig, 1904-06:

Manden bag dannelsen af verdensfodboldforbundet 22. maj 1904 – dengang med 7 medlemsnationer. Født 1876 – død 1952.

Daniel Burley Woolfall, England, 1906-18:

Manden, der skabte ensartede fodboldregler på den internationale scene – efter engelsk model. Født 1852 – død 1918.

Jules Rimet, Frankrig, 1921-54:

Manden, der skabte VM i 1930 – og fik forbundet til at vokse fra 20 til 85 medlemsnationer. Født 1873 – død 1956.

Rodolphe William Seeldrayers, Belgien, 1954-55:

Manden, der efter 27 år som vicepræsident blev præsident. Han nåede dog ikke at sætte varige spor, grundet pludselig død. Født 1876 – død 1955.

Arthur Drewry, England, 1955-61:

Manden var endnu en embedsmandsskikkelse – mere administrator end idrætspolitiker på posten. Født 1891 – død 1961.

Stanley Rous, England, 1961-74:

Manden fra fodboldens moderland fik sendt fodbolden ind på tv-skærmene verden over. Født 1895 – død 1986.

Joao Havelange, Brasilien, 1974-98:

Manden, der kommercialiserede fodboldforbundet og udbredte fodbolden og VM til flere kontinenter. Født 1916.

Joseph S. Blatter, Schweiz, 1998-2015:

Manden med 23 år som embedsmand på bagen fortsatte Havelanges stil med lige dele korruption og godbidder til medlemslandene. Korruptionen fældede ham i 2015. Født 1936.

Issa Hayatou, Cameroun, 2015-16:

Overgangsfigur, der skal holde stolen varm til den næste præsident – efter Blatters fald i 2015. Født 1946.

Præsidentvalg 26. februar 2016.

Kilde: FIFA/Sport Executive