For os der elsker fodbold

VM i fodbold ruller. Farfar har set det hele – optakter, nedtakter og kampe. Det har fået farfars tanker på himmelflugt til fjerne egne, såsom redaktionsmøder og ghettoer.

For os der elsker fodbold
Foto: Jonas Svenningsen/DR
Farfar har set VM i fodbold.
Farfar har endda set rigtig meget VM i fodbold.
Så mange optakter, kampe, ekspertkommentarer og nedtakter, at farfar har grebet sig i at overveje i stedet at læse en bog, gå en tur, kigge på kvinder i smukke sommerkjoler eller sågar snakke med et fjols af et menneske. Det er nok den sidste skræmmende tanke, der fastholder farfar i sofaen. For VM kan det ikke være. Det er kedeligt.
Farmor er også begyndt at spekulere over tingenes tilstand på Bellahøj. Hver aften ved 20-tiden, når farmor er kommet hjem fra sit usandsynlig vigtige arbejde med at bringe den danske arbejderklasse til magten, æren og værdigheden, udbryder hun således: ’Ej, skal vi nu se fodbold igen. Der må være noget andet’? Farfar har hidtil kunnet slå det ned med et; ’det er kun i aften, og der er alligevel kun genudsendelser, du har set. Det er sommer’. Men hvor længe?
Nu er farmor heldigvis taget på højskole. Ja, det kunne lyde som en yderst klog og gennemtænkt strategi fra farfars side, men det er det ikke. Farmor ville nemlig noget med sund livstil, motion og sådan noget, farfar har mistanke om, at boldmongolerne har opfundet for at fortælle os andre, at der er andet i verden end bold. Det er der også, men…

Når intelligentsiaen samles

I mellemtiden har farfar grundet over, hvorfor han egentlig ser VM i fodbold. Nu har der også været to dages boldpause, og på en eller anden måde skal abstinenserne jo dæmpes. Men farfar har fundet svaret. Det er Peter Møller. Der er ingen, som den afdankede tankcenterforward med de høje albuer, der kan sælge varen. Tænk bare på, når han udbryder ’for os, der elsker fodbold’ med sådan et schwung, at selv farfar tror på, at Superligaen er La Liga og Premier League blot i en langt højere potens. Han sælger fandeme også VM med samme entusiasme. Boldglæden lyser ligefrem ud af ham. Det er bare fodbold. Så den mand er det perfekte valg til public service tv, der suger alle mulige og umulige segmenter og målgrupper ind foran skærmen.
Men farfars tanker har det med at gå på langfart, når Peter Møller toner frem. Eksempelvis ser han for sig DR’s redaktionsmøde i planlægningsfasen – fyldt af universitetsuddannede djøf’ere, fremragende journalister og så selvfølgelig sportsjournalister. Farfar har godt nok ikke været til et redaktionsmøde i DR, men en million andre, og de foregår altid efter en fast skabelon: Der er dem, der har magten og lader, som om vi andre har medbestemmelse. Derudover er der gruppen af ambitiøse journalister med karrieredrømme, der baldrer op, og så os intelligente mennesker, der holder kæft og venter på at få det overstået.
’Der er VM i fodbold, siger du? Og Danmark er med? Den skal have fuld skral. Vi sætter Peter Møller på. Den mand kan sælge sand i Sahara’, siger et af magtens mennesker.
’Hmmm. Vi skal have lidt mere på’, udbryder et andet magtmenneske – for magten i DR er delt i en fuldstændig uigennemskuelig surdej af mennesker, og de kæmper også om positioner. ’Hvad med nogle afdankede, nå, nej, tidligere fodboldspillere som eksperter? Vi tager ham pokerhajen Junker og tudefjæs Povlsen – og fylder op med nogle lalleglade, nå, nej, entusiastiske sportsjournalister som kommentatorer, garneret med flere tidligere fodboldspillere. Det er da genialt’.

Mangfoldighed i Udkantsdanmark tak

Så er det, den første ambitiøse sportsjournalist ser sit snit til at positionere sig. ’Nu skal vi jo tænke kønsdimensionen med. Vi er før blevet kritiseret for at have for meget mandehørm i DR Sporten. Vi skal have en kvinde med. Hvad med Arnela Muminovic? Hun er både tidligere fodboldspiller, journalist og har gjort det godt før´, siger han. I parentes bemærket; det er næsten altid en han, for der findes stort set ikke hunner blandt sportsjournalister.
Den køber magtmenneskerne straks. DR skal fremstå som en moderne virksomhed. Men det er ikke slut endnu. Sådan er redaktionsmøder. De kan tage timer.
’Vi skal også have den etniske dimension med. Hvad med Nadia Nadim. Hun er endda nuværende fodboldspiller, næsten læge, Årets Dansker, afsindig populær og har skældt ud på Mads Øland, hele Fodbolddanmarks hadeobjekt nummer et. Så glæder vi også DBU. Den går rent gennem skærmen’, udbryder en anden ambitiøs sportsjournalist.
Den køber magtmennesker selvfølgelig også. Men nu er det, at den ambitiøse sportsjournalist nede på bageste række er ved at blive desperat. Han har måttet se to opkomlinge løbe med æren, kreativiteten og karrieremulighederne – og har behov for en genial ide. Og han får en så genial ide, at han næsten ikke selv kan tro på, at han har udtænkt den: ’Det her lugter af kønskvotering og røde lejesvende. Den går ikke. Der er også mænd af anden etnisk oprindelse, der interesserer sig for fodbold og sport. Vi skal have mangfoldigheden med’, fastslår han og fortsætter:
’Vi nupper Mikkel Bischoff og Francis Dickoh. De er begge tidligere fodboldspillere, og Francis har endda spillet i SønderjyskE, så har vi også Udkantsdanmark med’.
Det får magtmenneskerne til at tænke. Mangfoldighed og Udkantsdanmark er plusord. De sidder næsten og håber, at den gode Francis også taler sønderjysk, så de kan banke DR’s progressivitet ud gennem skærmen i lysende neon til den måbende befolkning. Kønskvotering og røde lejesvende, derimod, er minusord. Og i disse tider med nyt medieforlig, DR-nedskæringer, privatisering, udflytning og Dansk Folkeparti på lur skal man være på vagt. Man skal jo helst ikke ende i Bogense eller som arbejdsløs. Det svimler næsten for DR-toppen over, hvilken genialitet de er nået frem til. For sådan er magtmennesker; de tager altid æren for andres ideer.

Og så til noget helt andet

De køber den. For DR-toppen har nemlig for længst glemt, at Peter Møller i virkeligheden er en bonderøv fra Abildgård Sogn ved Frederikshavn og ikke en trendsætter fra det rigtige Danmark nord for København, hvor de rigtige mennesker a la djøf’ere, journalister, politikere, embedsmænd og erhvervsfolk har klumpet sig sammen i den eneste virkelige ghetto i Danmark. Men den ghetto er ikke omfattet af regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Socialistisk Folkepartis ghettoplan, kommer farfar i tanke om, nu han stadig er godt rundforvirret ovenpå al det fodbold.
Det kunne ellers have været en lov med nosser.
Farfar ser det for sig. Forligspartiernes forhandlere forsamlet på Christiansborgs gange, med Lars Løkke i front med et skælmsk blik i øjnene, hvor de bryder ud i jubel foran den forsamlede verdenspresse: ’Hør her drenge og piger i Overdanmark. Det der med ghettoplan, Landsbyggefonden og tyveri af lejernes penge var en stor misforståelse. Det er de bredeste skuldre, der bærer de tungeste byrder i Velfærdsdanmark. Derfor finansierer vi ghettoplanen over ejendomsskatterne. De 60 procent fra ghettoerne (det er muslimerne, de snakker om, men sig det ikke højt, red.) ryger så op til jer i Vedbæk og omegn, og så rykker nogle af jer ind i ghettoerne’.
Nå, det var et sidespring. Farfar må hellere vende tilbage til VM og Peter Møller. Eller måske hvorfor sport og fodbold altid skal forklares af tidligere udøvere forklædt som eksperter? Fylder DR også studiet med pensionerede skolelærere, når skolepolitikken skal skæres ud i pap? Eller tidligere eller sågar nuværende arbejdsløse, når dagpengene er på dagsordenen?
Men det er selvfølgelig noget helt, helt andet. Farfar bliver så rundforvirret af al det bold og får så mange underlige tanker. Farfar må hellere tjekke tv-programmet og se, hvornår Peter Møller igen toner frem. Og nu er der så Uruguay mod Frankrig. Godt nok på TV2, men alligevel…