Nok er nok – eller også er det for lidt

Mads Øland er en hadet mand. Tænk sig en knægt fra Farsø stiller krav til danske idrætsorganisationer. Har man hørt noget så galt? Nej, farfar har ikke. Sport er jo bare sprot, som Jesper Klein udtrykte det.

Nok er nok – eller også er det for lidt
Foto: Lars Andersson

Farfar har en indrømmelse. Ja, han følger med i dansk sport. Selv ned i Danmarksserien tjekker han lige, hvem der ligger hvor. For ikke at snakke om Badmintonligaen.
Han elsker også, når dansk eliteidræt folder sig ud med hovedorganisationen Danmarks Idrætsforbund (DIF) i spidsen og specialorganisationerne i slipstrømmen.
Og netop nu, så ja…
Organisationerne i dansk idræt er selvfølgelig i oprør over, at FC Nordsjælland har overtrådt ’Manual for licens til Superligaen’ og i øvrigt ret så mange af DBU’s, UEFA’s og FIFA’s regler, som afsløret i de seneste uger af dagbladet Politiken via Football Leaks! Nå, nej, det har man vist ingen kommentarer til. Hvem fanden gider snakke om et par ’mishandlede’ afrikanske drenge, ordet ’mishandlede’ er gengivet efter Politiken og i citationstegn, så farfar ikke får endnu et sagsanlæg på halsen fra Tom Vernon?
Eller hvem fanden gider snakke om en stor Premier League klub, der har fuld råderet, gratis, over afrikanske talenter i FCN, stadig ifølge Politiken, så ingen sagsanlæg, tak Thomas. Farfar har ikke råd.
Det er da bare helt normalt.
Det er jo bare sport.
Tab og vind med samme sind, som vi sagde i farfars barndom.
Også selv om man er afrikaner.
Så kan de fandeme lære det.
Den slags småting gider DIF, specialforbund og farfar nemlig ikke bøvle med. Vi siger bare ingen kommentarer.

En midaldrende stodder fra Farsø

Næ, nej, der er langt vigtigere forhold at tage stilling til.
En efterhånden midaldrende stodder fra Farsø ved navn Mads Øland har således tilladt sig at stå i spidsen for forhandlingerne for elitespillerne i dansk badminton, da forbundet, Badminton Danmark, egenhændigt og ensidigt sagde aftalen op med spillerne. Ja, farfar ved det godt, det er for galt. Hvorfor sætte en mand eller for den sags skyld en kvinde i spidsen, der forsøger at varetage spillernes interesser? Farfar forstår det ikke? Vi er jo alle venner i dansk idræt? For det fælles bedste – og for medaljer til Danmark – og nej, ikke et ord om økonomi.
Det har da også fået Badminton Danmark til at reagere. Mads Øland! Er det ikke ham med herrelandsholdet i fodbold og et vikarlandshold i Østeuropa? Og ham med kvindelandsholdet og en misset landskamp mod Sverige og en Nadia Nadim, der ikke har den store respekt for ham?
Den er god nok, ifølge farfar.
Det er ham.
Manden, der har fucket alt op i dansk fodbold – og nu åbenbart også vil fucke fjerbolden op. Har den mand ingen hæmninger? Åbenbart ikke? Hvad fanden er man gjort af, når man er opvokset i Farsø? Farfar er bare nysgerrig. Men han vil godt vide det…
Den mediesituation har i hvert fald Badminton Danmark opfattet. Og det har medierne også. Således melder Ekstra Bladet ud; og det er ikke engang løgn; ’Øland sidder med ved bordet’ i en rubrik (overskrift, red.) på hjemmesiden for et par uger siden om de igangværende badminton-forhandlinger, der i øvrigt først og fremmest handler om økonomi – forbundets versus spillernes.
Farfar er chokeret…
Ja, Ekstra Bladet, hvad fanden havde I forestillet jer? Mads Øland er direktør i Danske Elitesportsudøveres Forening (DEF), og foreningen forhandler på vegne af eliteudøverne i badminton. Skulle de stille med rengøringskonen?
Badminton Danmark følger straks op. Forbundet har selv opsagt aftalen med spillerne – og nu er man så forundret over, at spillerne stiller krav via en officiel forhandler. I en pressemeddelelse melder forbundet således ud, ”at direktionen ikke får mandat til at fortsætte forhandlingerne med Mads Øland og Spillerforeningen (det er så fagforeningen for fodboldspillere, men der er en detalje, red.). Det skyldes, at hovedbestyrelsen ikke har tillid til, at parterne kan blive enige om en aftale, så længe Mads Øland er hovedforhandler.”
Og forbundet fortsætter:
”Løsningen kan blive, at spillerne finder en ny forhandler, som kan repræsentere dem og varetage deres interesser, så vi kan lande en fair og afbalanceret aftale.”

Ingen briller tak

Så er farfar med!
Badminton Danmark vil vælge, hvem modparten stiller med i forhandlingerne om fremtidens løn- og arbejdsforhold i dansk badminton. Det er da helt fair.
Det kaster helt nye perspektiver på forhandlinger på det danske arbejdsmarked. Farfar kan se det for sig: Hovedorganisationerne mødes, og Dansk Arbejdsgiverforening nævner lige en passant: ”Lizette Risgaard siger I? Nej, hende kan vi ikke lide. Hun er for skrap og stiller for mange krav. I må sgu komme med en anden.” Og LO på den anden side udtrykker sig også diplomatisk: ”Så DA stiller med formand Lisbeth Dalgaard Svanholm. Hun har briller! Vi forhandler aldrig med nogen med briller. Så desværre!”
Farfar kan se perspektiverne.
Og hvad så, hvis en eller anden organisation pludselig stiller med en muslim? Skal vi så have Dansk Folkeparti, Venstre og flæskesteg ind over – før vi for alvor snakker sammen?
Farfar spørger bare?
Det er ikke en heksejagt. Næ, nej da.
Ekstra Bladet er da også straks klar med en opfølgning. Det er da klart. Ja, farfar mener, det er jo den lille mands avis – og altid klar til at bide magthaverne i haserne, hvor end de er? Også selv om de er i dansk badminton?
”Nok er nok” melder man således i en rubrik, og farfar læser nysgerrig videre. Måske stiller avisen endelig spørgsmålstegn ved, hvorvidt en arbejdsgiverforening kan stille krav om, hvem lønmodtagerne stiller med i en forhandling. Men farfar bliver skuffet. Avisen har snakket med DIF i skikkelse af direktør Morten Mølholm, og så skal I lige på Ekstra Bladet følge helt med. Så ud med ørerne og hold intellektet i topform: DIF er hovedorganisation for Badminton Danmark, lige som Dansk Arbejdsgiverforening repræsenterer 14 arbejdsgiverforeninger på det danske arbejdsmarked.
Er I stadig med på Ekstra Bladet?
Det vil sige, I bringer et partsindlæg. Hvad tror I, DIF siger?
Overraskende nok melder Morten Mølholm, at han støtter Badminton Danmark.
Farfar er forundret!
Det må kaldes en nyhed.
Ifølge avisen siger Morten Mølholm således:
”Jeg er ikke ude efter at jagte Mads Øland, men jeg synes, der er et mønster. Jeg synes, at Spillerforeningen og Mads skal stoppe op og kigge selvkritisk på sig selv.”
Og han fortsætter:
”Vi har stor forståelse for, at Badminton Danmark har stoppet forhandlingerne. Nok er nok.”
Farfar er egentlig lidt forundret.
Selvfølgelig forbløffet over, at DIF har samme holdning som Badminton Danmark.
Lamslået over, man ikke jagter Mads Øland.
Og overrasket over, at Badminton Danmark og DIF ikke vil snakke om de virkelige problemer mellem idrætsorganisationer og eliteidrætsudøvere, der rent faktisk lever af jobbet som idrætsudøver. Eksempelvis hvordan man får en livsindkomst ud af det. Farfar skal gerne give et bud; alt tyder dog på, han taler for døve ører.
Eller måske farfar bare lader badmintonspilleren Jan Ø. Jørgensen få det sidste ord, denne gang til TV2:
”Han (Mads Øland, red.) har ikke gjort en ting eller sat et komma, som vi ikke står inde for.”
Imens lader vi et par afrikanske drenge knæle et par timer eller tre i solen i støvet på en græsplæne i Ghana – for who fucking cares?