Når samfundet blomstrer

Det danske velfærdssamfund bygger i høj grad på frivillighed. En halv million slider i idrættens verden. Hvorfor?

Når samfundet blomstrer
Foto: All Over Press

Det moderne Danmark er bygget på frivillighed. På et civilsamfund, der blomstrer, tager initiativer og tilføjer samfundet værdi, menneskeligt og økonomisk. Det gælder også for idrættens vedkommende, hvor godt en halv million mennesker slider og slæber – for derved, kvit og frit, at tilføre samfundet en økonomisk værdi på mellem 12,7 og 17,0 milliarder kroner årligt.
Et af de seneste eksempler på den store arbejdsindsats var VM i halvmaraton i marts måned, hvor cirka 1.500 frivillige forvandlede København til en løbeby – og dermed brandede hovedstaden og Danmark som noget ganske særligt.
Men hvorfor gør de det egentlig? De frivillige? På opfordring? Af egen lyst?
”At arbejde frivilligt ved VM Halvmarathon gav mig følelsen af at være en del af noget større. At være med til at afvikle en kæmpe begivenhed, der både gav løberne, byens borgere og København en fantastisk dag, hvor alle løftede i flok. Det er fedt at være med til at forvandle byens rum for en kort stund. På det professionelle plan gav det mig indblik i en anden måde at gøre tingene på og gav mig et større netværk indenfor idrætten,” forklarer Marianne Løth Pedersen.
Hun sidder til dagligt i DBU’s kommunikationsafdeling og brugte, som frivillig, cirka ti timer under VM Halvmarathon 2014 på at opdatere begivenhedens Facebook-sider.
Hendes kollega i DBU og ved VM Halvmarathon 2014, Lise Daugaard, har samme holdning:
”Man får indsigt i miljøer, man normalt ikke arbejder med. Du får simpelthen nye udfordringer, og du lærer en masse – og så er det bare sjovt at arbejde med store internationale events. Samtidig er stemningen og både kolleger og deltageres tilgang til tingene under en event utrolig positiv. Det kan være hektisk, men det er altid med masser af ’smil’ på.”
”Og når man så kan koble det faglige, som man sidder med til dagligt, med frivilligt arbejde, så er det blot en win-win. Jeg synes virkelig, at oplevelsen under VM gav mig meget. Og jeg gør det gerne igen,” fortsætter Lise Daugaard.
Begge mener, at netop det ’at være en del af noget større’ – koblet med fagligheden og anerkendelsen – er det vigtige i frivilligt arbejde:
”Anerkendelse er nok den primære faktor her. Jeg bliver jævnligt i mit arbejde i DBU mindet om det store stykke arbejde, frivillige yder hver dag året rundt. Det er ganske enkelt imponerende, og andre fodboldforbund forstår slet ikke vores organisation, fordi de ikke har frivillige græsrødder som fundament. Det danske foreningsliv er unikt, og jeg kan ikke forestille mig et Danmark uden,” siger  Marianne Løth Pedersen.

Anerkendelse, anerkendelse

På den anden side af bordet sidder eksempelvis en mand som Phil Sherwood fra Purple & Red Ltd. Han var boss for 70.000 frivillige, da De Olympiske Lege gæstede London i 2012. Også for ham er anerkendelse nøgleordet i alt frivilligt arbejde, hvad enten det er i idrættens verden eller alle andre steder i samfundet:
”Det handler alt sammen om at anerkende de frivilliges indsats. Uden dem var der ikke nogen begivenhed. Det er som i militæret: Leder du dem dårligt, så vil det gå galt. Du skal bygge et godt hold – og det gør du ved anerkendelse og ved at give de frivillige selvtillid. De skal have æren og anerkendelsen, når succesen er i hus,” sagde han ved et netværksmøde i København forud for VM Halvmarathon 2014.
”Det er i øvrigt det samme uanset, om du har 70.000 eller 500 frivillige. Uden de frivillige er det bare kaos…”

BLÅ BOG

BLÅ BOG

MARIANNE LØTH PEDERSEN: 29 år, kommunikationsmedarbejder i DBU.
LISE DAUGAARD: 37 år, kommunikationsmedarbejder i DBU.