Det internationale fodboldforbund, FIFA, vil gøre op med de såkaldte tredjeparts-ejerskaber af spillere (TPO). Det har længe været besluttet. Nu har FIFA også sat en slutdato på private fonde og forretningsfolks ejerskab af spillere. TPO bliver nemlig forbudt per 1. maj 2015.
LÆS OGSÅ: MAN EJER DA MENNESKER
Det gælder dog blot fremtidige aftaler, mens eksisterende ejerskab af et styk fodboldspiller eller flere kan fortsætte, indtil aftalen udløber. For aftaler indgået mellem 1. januar og 30. april 2015 gælder dog, at de højest kan indgås for et år.
Hvorvidt tiltaget for alvor gør op med TPO, er dog tvivlsomt. Verdens største private fond, hvad angår tredjeparts-ejerskab, det malta-baserede Doyen Sports erklærer således, at forbuddet ikke vil ramme dem, idet de ikke ejer spillere – men blot hjælper klubber med at investere i spillere.
LÆS OGSÅ: PROBABLY THE MOST RECOGNISED PRIVATE FUND
Eksempelvis investerede Doyen Sports i sin tid 2,5 millioner euro i den nuværende Manchester City-spiller Eliaquim Mangala (billedet). En investering, de angiveligt fik seks gange igen, da Mangala røg til City…
2 kommentarer
Pingback: Thousands of children have been traded already - Sport Executive
Pingback: Krig på vej om fodboldens TPO - Sport Executive