Manchester City tog fokus

Mens transfervinduet rasede, stjal City al opmærksomheden ved at annoncere, at Pep Guardiola tiltræder til sommer.

Manchester City tog fokus
Foto: Bayern München

Spillere blev købt, og spillere blev solgt. Men en træner tog opmærksomheden, da det blev helt officielt, at Pep Guardiola tiltræder til sommer i Manchester City på en tre-årig kontrakt. Dermed opruster den pengestærke Manchester-klub med en af de mest karismatiske trænere i Europa i forsøget på at nå op og true den europæiske top og få succes i Champions League. Et forsøg, der er kikset for alle tidligere trænere, inklusiv den nuværende, Manuel Pellegrini, til stor fortrydelse for de mellemøstlige og kinesiske pengemænd.
På spillerfronten blev januar måneds transfervindue helt som vanligt mere stille end sommerens. Men Premier League markerede sig endnu en gang, som verdens økonomisk tungeste liga, da spillerkøbene for første gang nogensinde passerede en milliard engelske pund i en sæson. I sidste sæson, 2014/15, var man lige ved og næsten med spillerkøb for 965 millioner pund, men denne gang røg man altså over endnu en magisk grænse. Dermed er prisudviklingen på spillerkøb i Premier League mere end tredoblet på ti år.
Også den kinesiske Superliga er begyndt at markerede sig med massive indkøb på det europæiske og sydamerikanske marked. Således er fire ud af de fem største handler i vinterens transfervindue med en kinesisk klub som køber. En tendens, der vidner om Kinas massive indtog på sports-markedet. Til gengæld holdt de spanske storklubber, Real Madrid og FC Barcelona, sig i ro.

Toptransfers vinter 2015/16

Toptransfers vinter 2015/16

Jackson Martinez til Guanzhou Evergrande 42,0

Ramires til JS Sunig 28,0

Giannelli Imbula til Stoke 24,25

Elkeson til SIPG 18,5

Gervinho til HB China Fortun 18,0

Oumar Niasse til Everton 17,9

Gerson til AS Roma 16,0

Jonjo Shelvey til Newcastle 16,0

Andros Townsend til Newcaslte 15,7

Millioner euro

Toptransfers historisk

Gareth Bale til Real Madrid 101,0

Cristiano Ronaldo til Real Madrid 94,0

Neymar til FC Barcelona 88,2

Luis Suarez til FC Barcelona 81,0

James Rodriguez til Real Madrid 80,0

Millioner euro