Kvindesporten vil buldre frem

Sport for kvinder vil gå voldsomt frem i de kommende år, mener specialforbundene.

Kvindesporten vil buldre frem
Foto: All Over Press

90 procent af ’topfolkene’ i specialforbundene tror, at kvindesporten vil få en stadig større betydning i de kommende år.
Det viser en undersøgelse, analysefirmaet Repucom har foretaget, blandt SportAccords delegerede ved organisationens generalforsamling i april måned.
SportAccord er en paraplyorganisation for alle olympiske og ikke-olympiske specialforbund i sportens verden.

LÆS OGSÅ: KVINDERNE INDTAGER SPORTEN

På trods af det positive syn på kvindesportens udvikling oplyser 57 procent af specialforbundene, at de ikke har nogen strategi for yderligere udvikling af de kvindelige atleter, og 61 procent har heller ikke nogen strategi for udviklingen af fanskaren. Det på trods af, at 54 procent tror på, at netop kvindesporten kan bidrage positivt til den økonomiske udvikling i specialforbundene i fremtiden.

LÆS OGSÅ: HUN SAMLER KUN PÅ FØRSTEPLADSER

FAKTA

FAKTA

UDVIKLINGEN I BETYDNINGEN AF KVINDESPORTEN I DE KOMMENDE ÅR:

Meget stor: 18 %

Større end i dag: 72 %

Som i dag: 10 %

FORBUNDENES STRATEGI FOR AT UDVIKLE KVINDESPORT, FANS OG ATLETER: FANS:

Har en strategi: 39 %

Har ingen, men burde have: 25 %

Har ingen og behøves heller ikke: 36 %

ATLETER:

Har en strategi: 43 %

Har ingen, men burde have: 43 %

Har ingen og behøves heller ikke: 14 %

ER UDVIKLINGEN I KVINDESPORTEN EN TOP 3 PRIORITET I FORBUNDET: FANS:

Ja: 25 %

Nej: 75 %

ATLETER:

Ja: 33 %

Nej: 67 %

Kilde: Repucom