Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/sportexecutive.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 546

Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/sportexecutive.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 546
Kapitalfonde styrer sporten - Sport Executive

Kapitalfonde styrer sporten

Verdens næststørste kapitalfond, TPG Partners, har overtaget verdens største sportsagentur, Creative Artists Agency.

Kapitalfonde styrer sporten
Foto: All Over Press

Internationale kapitalfonde godt gemt i eksotiske skattely har allerede erobret det meste af fodboldens ’grå’ marked, tredjeparts-ejerskab af spillere og international børnehandel. Nu er fondene også godt på vej til at overtage de mere etablerede dele af sportens verden, nemlig sports-agenturerne. Verdens største sportsagentur, Creative Artists Agency (CAA), der varetager brandrettigheder for langt over 1.000 internationale sportsstjerner i stort set samtlige idrætsgrene, blev nemlig i slutningen af oktober overtaget af verdens næststørste kapitalfond, TPG Partners.
Den internationale kapitalfond, TPG Partners, med hjemsted i skattelyet Cayman Islands har opkøbt 53 procent af aktierne i CAA. Et firma, der varetager brandrettigheder for navne, som fodboldens Cristiano Ronaldo og Jose Mourinho, basketballs Carmelo Anthony, amerikansk fodbolds Peyton Manning, baseballs Buster Posey  og ishockeyens Sidney Crosby for nu at nævne nogle.

Dobbeltmoral i UEFA

Creative Artists Agency nøjes dog ikke med at bestyre sports- og filmstjerners økonomiske brand-interesser. Firmaet har for eksempel også rettighederne til at sælge tv-signalet til interesserede tv-stationer for det europæiske fodboldforbund, UEFA, og organisationens EM- og VM-kvalifikationskampe – for henholdsvis EM 2016 og VM 2018. Ironisk nok, når man tænker på, at UEFA’s præsident, Michel Platini, er en af de skarpeste kritikere af de såkaldte tredjeparts-ejerskaber i fodbolden. For CAA er netop en af de aktive spillere på det marked.
Ifølge Sport Executives oplysninger er Creative Artists Agency en af de endog større aktive investorer i de så berygtede Quality Sports Investments investeringsfonde – styret af fodboldagenterne Jorge Mendes og Peter Kenyon, som Sport Executive omtalte i sidste nummer. Det sker via firmaer i Irland, nærmere bestemt Quality Football Ireland Limited, Burnaby Investments Ireland Limited og flere andre. Og den del af forretningen bliver næppe mere synlig med TPG Partners overtagelse. Tværtimod. Den store kapitalfond er kendt for at handle benhårdt økonomisk – uanset myndigheder og organisationers ønsker.
TPG Partners administrerer i øvrigt 66 milliarder dollar og er aktiv på globalt plan.