Jeg vil bare ha’ et anstændigt liv

Hun knokler og knokler. Men går sulten i seng. Hun laver dit sportstøj. Dit hippe tøj for Adidas eller Nike og Puma. Hun lever på sulteløn i Cambodia.

Jeg vil bare ha’ et anstændigt liv
Foto: All´Over Press

Hun ligner det, hun er.
En hårdt arbejdende kvinde i et fattigt land.
Hun arbejder ti timer om dagen – seks dage om ugen – med tvunget overarbejde på to til fire timer yderligere, hvis produktionen er presset.
Hun tjener 110 amerikanske dollar om måneden. Og syv dollar om måneden i husleje- og transport-tilskud. Samt yderligere fem dollar om ugen, hvis hun ikke har så meget som en times fravær.
Det kan være, hun har lavet det sportstøj, du har på lige nu. I hvert fald hvis du sværger til Adidas. For hun arbejder på Grand Twins International, Phum Trapang Por, Sangkat Chom Chao, Khan Dangkor, Phnom Penh, Cambodia. En af de officielle underleverandører til sportsgiganten Adidas.
”I de tre år, jeg har arbejdet dér, er forholdene ikke forbedret. Og hvis jeg bliver syg, mister jeg penge. Lønnen er i forvejen meget lav. Vi kan vel få god sund mad en til to dage efter lønningsdagen. Resten af tiden er det ris og lidt grønsager,” forklarer hun.
Hun tjener ellers ti dollar over den officielle mindsteløn i Cambodia – og hendes mand arbejder også. Alligevel kan de ikke få pengene til at slå til. Leveomkostningerne er høje i Cambodia, siger hun.
”Det er svært,” siger hun med skinger stemme og sukker over forholdene:
”Det er hårdt,” lyder det.
”Men vi har heller ikke nogen fagforening.”
På Adidas’ officielle oversigt over VM-leverandører, ’2014 World Cup Production – Status: September 27, 2013’, fremgår det ellers, at Grand Twins International har en aktiv fagforening (’Active trade union’, red.). Ingen fagforening?
” Nej,” siger hun.
”Fagforeningen er styret af arbejdsgiveren. Han bestemmer over fagforeningen,” konstaterer hun.
Men hvad så med Adidas’ virksomhedspolitik, den såkaldte ’Code of Conduct’, der fastlægger retningslinjerne for arbejdsforholdene på alle fabrikker, der producerer for det store tyske firma?
”Det ved jeg ikke,” siger hun.
”Nogle gange får vi besked på at holde os klar. Så kommer der besøg. Jeg ved ikke, hvem de er, og vi, arbejdere, må ikke tale med dem. De går rundt i produktionen og taler med ejeren. De spørger ikke os, og vi må ikke sige noget,” fastslår hun om de fornemme besøg.
”Jeg ville ønske, vi havde en fagforening – og kunne få bedre løn, så vi kunne få ordentlig mad,” slutter hun.
”Men jeg er bange,” lyder de sidste ord i telefonen.

Interview-personens navn, adresse, telefonnummer og arbejdsplads er redaktionen bekendt. Hendes identitet er bekræftet af flere uafhængige kilder. Af hensyn til hendes jobsituation har vi valgt at anonymisere hende. Vi har talt med flere andre arbejdere på fabrikker med tilknytning til Adidas, Nike og Puma i Cambodia. De beretter om lignende eller endnu værre forhold. Grand Twins International ligger faktisk i den bedre ende af skalaen, hvad angår løn- og arbejdsforhold på tekstilfabrikker i Cambodia. Eksempelvis arbejder interviewpersonens mand på en anden tekstilfabrik, hvor der forekommer fysisk afstraffelse af arbejderne. Mindstelønnen i Cambodia, fastlagt af staten, er på 100 dollar om måneden. Flere rapporter fra Cambodia påpeger, at blot en minimums levestandard for en person kræver 157-177 dollar om måneden i Phnom Penh.