Inter forsøger at hænge på

Ny sponsorkontrakt giver Inter ti millioner euro årligt.

Inter forsøger at hænge på
Foto: Inter Milano

Europæisk topfodbold er en pengemaskine. For nogle mere end andre. Serie A-klubberne har således for længst fået baghjul af Premier League – og topklubberne i La Liga og Bundesligaen. Ja, selv underhundene fra Ligue 1 har med Paris Saint Germains oliemilliarder formået at henvise de italienske klubber til de sekundære placeringer i kapløbet om attraktive sponsorkontrakter. Det forsøger Milano-klubben Inter nu at råde bod på med en ny fem-årig trøjesponsoraftaler med Pirelli, der giver milaneserne ti millioner euro årligt. Det er dog stadig småpenge og med langt op til de beløb, der udbetales til den europæiske top af klubber, hvor selv Tottenham på en europæisk 10. plads mere end fordobler Inters sponsorbeløb. Ja, selv konkurrenterne i Serie A, Juventus og AC Milan, er bedre stillet med et prisskilt på et trøjesponsorat på 17 millioner euro.

LÆS OGSÅ: THE ROOF IS ON FIRE

At Serie A således har svært ved at hænge på i Top 5 i Europa er tydeligt med den nys indgåede Inter-aftale. Italienerne kan endog også snart blive overhalet fra en helt anden kant, nemlig Kina. Eller rettere de er allerede blevet det, idet den kinesiske Superliga-klub Jiangsu Suning FC netop har indgået et trøjesponsorat med Nubia formedelst 20,8 millioner euro årligt – eller ganske tæt på beløbet i den europæiske Top 10, hvor Tottenham hænger yderst med en aftale til en værdi af 21,7 millioner euro.
Bedst betalte trøjesponsorat har Manchester United i øvrigt. Den skrantende engelske storklub indkasserer 72,2 millioner euro årligt fra Chevrolet.

TRØJESPONSORATER

TRØJESPONSORATER

Manchester United, Chevrolet, 72,2

Manchester City, Etihad Airways, 55,0

Chelsea, Yokohama, 51,8 Arsenal, Emirates, 41,8

Barcelona, Qatar Sports Investments/Intel, 37,0

Bayern München, Deutsche Telekom, 30,7

Real Madrid, Emirates, 30,7

Liverpool, Standard Chartered, 27,1

Paris Saint Germain, Emirates, 25,0

Tottenham, AIA, 21,7

Andre:

Jiangsu Suning, Nubia, 20,8

Juventus, Fiat, 17,0

AC Milan, Emirates, 17,0

Inter, Pirelli, 10,0

DE DYRESTE KIT SUPPLIERS

Manchester United, Adidas, 102,8

Chelsea, Adidas, 39,7

Barcelona, Nike, 35,2

Liverpool, Warrior, 34,3

Real Madrid, Adidas, 32,5

Arsenal, Puma, 30,7

Juventus, Adidas, 25,9

Bayern München, Adidas, 25,3

Andre:

AC Milan, 24,6

Inter, Nike, 20,0

Millioner euro.

Nogle trøjesponsorater kan være incl. stadion-deals.

Kilder: Forbes og diverse klubhjemmesider.