Il Campionissimo

Giro d’Italia starter på fredag. I den anledning genudsender Sport Executive et portræt af den største i italiensk cykelsport, Fausto Coppi.

Il Campionissimo

Der er et ældgammelt foto, 60-70 år gammelt. To ryttere strider sig op ad et bjerg, skulder mod skulder træder de. Den ene rækker den anden en flaske vand – man kan ikke se, hvem der generøst giver – og hvem der taknemmeligt modtager. Det er sådan set også ligegyldigt – for ingen af dem agter at give sig i den evige mytologiske duel mellem to store ryttere.
Fotografiet indvarsler cykelsportens moderne og videnskabelige tidsalder – med videnskabelige træningsmetoder, korrekt ernæring og perfektionistisk udvikling af materialet, cyklen og dens dele. Som vi kommer til at se det, eller rettere gense det, igen fra på fredag i en af cykelsportens helt klassiske store tour, Giro d’Italia.
Den ene af mændene på billedet er Fausto Coppi, Il Campionissimo (Mestrenes mester, red) i duel med hans evige rival, Gino Bartali. To mænd, den ekstravagante Coppi og den retlinede Bartali, der delte Italien i to – i coppister og bartalister. Og to mænd, der lige siden fotoet har fået cykelentusiaster, i hvert fald italienske af slagsen, til at diskutere, om hvem af dem der er den største nogensinde.

READ: WHEN DREAMS COME TRUE

At Coppi er stor, er ingen i tvivl om: Trods en karriere afbrudt af 2. Verdenskrig nåede Coppi at vinde to Tour de France, fem Giro d’Italia, en VM-titel og ni klassiker-sejre.  Samtidigt var han manden bag mange af de videnskabelige træningsmetoder, bl.a. intervaltræning, korrekt ernæring og test af nyt cykeludstyr – vi kender i dag. Og så var italieneren gjort af det stof, myter er dannet af: Iført modetøj og solbriller præsenterede han sig både som en sportshelt, rollemodel og udsvævende livsnyder, der dels udførte spektakulære bedrifter i al slags terræn – og dels forargede samtiden.

En historie-fortæller

Fausto Coppi er den første, der har vundet Giroen og Touren samme år (1949), han har vundet Touren med størst margin (godt 28 min. i 1952) – og så skabte han med sin evige angrebstaktik den slags cykelløb, som den dag i dag stadig inspirerer nutidens store ryttere. Kort sagt, hans spektakulære evner på en cykel har skabt den ene fortælling efter den anden. Eksempelvis eksisterer der stadig en vandrehistorie fra Fleche Wallone 1950: Her kørte Coppi op til to håbefulde udbrydere, der straks satte sig på hjul af den tempoglade italiener. Coppi slap imidlertid styret og gav sig til at skrælle en appelsin, mens de to trådte alt, hvad de havde lært. Efterfølgende spurgte Coppi, om de snart skulle sætte tempo og træde i pedalerne igen. Det fik, ifølge vandrehistorien, den ene rytter, Jean Chateau, til at stå af og siden opgive karrieren: Det var for ydmygende at blive sat af en rytter, der skrællede en appelsin! Historien er næppe sand, til gengæld er den god – og fortæller nok så meget om, hvordan Coppi skabte myter og historier om sine formidable evner på to hjul.

Ægteskabsbrud og død

Også Coppis privatliv træk de store fortællinger – og overskrifter – nærmere bestemt om forbudt kærlighed, liv og død. Ikke alene var Coppi krigsfange hos englænderne under krigen, hans yngre bror Serge døde tragisk i 1951 efter et styrt i Giro del Piemonte, stjernen selv blev ramt af talrige styrt og knoglebrud – og døde selv tragisk i en alder af blot 40 år af malaria, han pådrog sig under et løb i Burkina Faso. Inden da havde Coppi også sendt den katolske verden i moralsk oprør, da han efter verdensmesterskaberne i 1953 præsenterede sin elskerinde, La Dama Blancha (kaldet ’den hvide kvinde’ efter det første paparazzifoto af hende og Coppi, red.), på podiet. Det gav siden Coppi og hans store kærlighed, Giulia Occhini, en betinget dom for ægteskabsbrud i hjemlandet!

READ: FROM PODIUM GIRLS TO PRO RIDERS

Fausto Coppi var en af mændene, der skabte cykelsportens gyldne tidsalder – og ikke mindst en forløber for nutidens højtbetalte mediebårne stjerner i alle de store idrætsgrene. Myten om hans spektakulære angreb og dramatiske liv lever den dag i dag blandt cykelentusiaster verden over. Ja, så stor blev Fausto Coppi, så selv digtere har besunget hans cykelliv, som her Jørgen Leth i ’Sportsdigte’ fra 1967:
’Fausto Coppi
var et fantastisk menneske
befandt sig bedst helt alene
Når han kørte i bjergene
kunne ingen følge ham, han
var et fantastisk menneske
Sagde tidligt farvel                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                   Fausto Coppi
Fausto Coppi’

Fausto Coppi

Fausto Coppi

Født: 15. september 1919

Død: 2. januar 1960 – af malaria

Kælenavne: Il Campionissimo (mestrenes mester, red.) og Hejren.

Sejre: Tour de France 1949 og 52, Giro d’Italia 1940, 47, 49, 52 og 53, verdensmester 1953, Milano-San Remo 1946, 48 og 49, Paris-Roubaix 1950, Lombardiet Rundt 1946, 47, 48, 49 og 54, Fleche Wallone 1950, satte timerekord i 1942 – den holdt i 14 år.

GIRO D’ITALIA 2016

Afvikles fra 6. til 29. maj.

DU KAN LÆSE MERE HER