Hvad ejer Roman egentlig

Chelsea-spillere i bundter vælter ind over den hollandske grænse med destination Arnhem. Hvorfor?

Hvad ejer Roman egentlig
Foto: All Over Press

Hvad laver Lucas Piazon, Christian Atsu, Bertrand Traore og Patrick van Aanholt egentlig i Vitesse Arnhem – udover at spille fodbold?
Og hvad lavede alle de andre i flokken af Chelsea-spillere, der siden sommeren 2010 har optrådt på Vitesses bedste hold i Æresdivisionen?
De spørgsmål er det hollandske fodboldforbund, KNVB, også begyndt at stille sig selv…
”Foreløbig har vi bedt den nuværende bestyrelse i Vitesse, den tidligere ejer, Merab Jordania, og den tidligere tekniske direktør, Ted van Leeuwen, komme til et møde og forklare ejerstrukturen i Vitesse Arnhem,” siger Hans van Kastel, kommunikationsdirektør i KNVB, til Sport Executive – uden at ønske at uddybe den sag nærmere.

På lån fra Chelsea

Men lad os begynde ved begyndelsen: I sommeren 2010 havde Hollands ældste fodboldklub det ikke så godt. Det havde stået på længe. Men ind fra højre kom en forretningsmand fra Georgien, Merab Jordania, og købte klubben med det erklærede mål at gøre den til hollandsk mester indenfor tre år.
Hvor den tidligere georgiske landsholdsspiller havde pengene fra?
Det står lidt hen i det uvisse.
Men den slags detaljer går man ikke så højt op i fodboldens verden. For pengene havde han jo.
Men netop sådan fik han pengene – eller gjorde han: Den gode Jordania dannede i 2009 selskabet ’Mj-Georgia’ med det erklærede formål ’at sælge spillere og tv-rettigheder fra de tidligere sovjetrepublikker’. Men er der så mange penge at hente på slagtilbud fra Georgien og omegn? Næppe! Det er de fleste eksperter på økonomi på de ydre Sovjet-destinationer i hvert fald enige om. Merab Jordania blev i øvrigt i 2007 dømt for bedrageri mod fodboldklubben Dinamo Tiblisi, hvor han var manager, for et beløb på 6,16 millioner danske kroner. Lige som han i 2003 blev arresteret for skattesnyd i hjemlandet. Så det dér med de mange penge er nok en anelse tvivlsomt…
Men klubejer i Holland – det blev han. Og lige siden har Chelsea-spillerne væltet ind i klubben. På lån fra den engelske storklub. Flere og flere fik efterhånden også en lille mistanke: Jordania med den usandsynlig hurtigt voksende formue var stråmand for Chelsea-ejeren Roman Abramovich. De to var nemlig med jævne mellemrum i hinandens selskab på lægterne på Stamford Bridge i London. Det blev endnu tydeligere, da Jordania i oktober 2013 pludselig solgte sin aktiemajoritet i Vitesse Arnhem til en anden nyrig russer, Alexander Chigirinsky.  Brødrene Chigirinsky, Alexander og Sjalva, har før gjort forretninger med Roman Abramovich bl.a. grundlagde de alle tre formuen i Sibneft, det nuværende Gazprom – og som alle nyrige russere med en fortid i Wild East-kampen om værdierne fra Sovjetunionen er de både venner og fjender på en gang.

Kreativ bogføring

Chigirinsky’s overtagelse af Vitesse Arnhem stoppede i hvert fald ikke importen af Chelsea-spillere – og endnu tydeligere blev kontakten, da Vitesse Arnhem ved årsskiftet 2014 til hollandske medier så sandelig forklarede, at klubbens økonomiske afdeling var i daglig kontakt med Marina Granovskaia. Og hvem er så hun? Jo, hun sidder i bestyrelsen for Chelsea, og har lige siden hun forlod universitetet i Moskva i 1997 bestyret Roman Abramovichs økonomiske imperium.
Men hvad kan Roman Abramovich og Chelsea egentlig bruge Vitesse Arnhem til. Ja, de internationale fodboldeksperter, Sport Executive har talt med om emnet, er ikke meget for at udtale sig om det. I hvert fald ikke til citat.
Men først og fremmest kan Abramovich og kompagni jo udvikle talent til Premier League i en liga, der trods alt smager af ’fisk’ – lige under det absolutte europæiske topniveau. Ja, Roman har endda fået førsteret på køb af spillere fra Vitesses egen talentfabrik. Det så man, da Marco van Ginkel røg til London, Stortalentet selv ville nemlig helst selv til Ajax, men dem ønskede Vitesse ikke at forhandle med, i hvert fald hvis man skal tro udtalelser fra spillerens egen agent.
Og så kan Roman Abramovich også lige – via Vitesse – skaffe arbejdstilladelse i England til talenter, som Lucas Piazon, Christian Atsu og Bertrand Traore, via deres ophold i Holland, hvis de ellers slår igennem til Premier League-niveau. For arbejdstilladelse som fodboldspiller i England er ikke lige noget, man får – uden at have bevist sin værdi internationalt. Det er langt lettere i Holland. Og så kan man jo passe tage omvejen over Holland, når man er et fodboldtalent med opvækst udenfor EU.
Og så er der jo også lige det dér bøvl med Financial Fair Play, hvor Chelsea hænger med røven et vist sted. Det regnskab kan se pænere ud ved udlån af spillere – og forbedres yderligere med lidt kreativ bogføring med hensyn til spillerværdier.
Og nu vi er ved kreativ bogføring: Så er der jo også lige det dér med at flytte penge rundt mellem mange selskaber og mange ejere. Det er svært gennemskueligt – og ofte et tegn på, hvad økonomiske eksperter ville kalde ’hvidvaskning’.

En billig billet

Og Holland, ja, det er blevet en udviklingsliga, hvor en titel og en Champions League-billet er billig til salg… Man skal bare vælte Ajax af pinden…
Det er da heller ikke første gang, Roman Abramovich har set sig lun på den vinkel. I december 2010 flød de danske medier således over med eufori: Romans søn, Arkady, ville købe FC København. Og netop lige på det tidspunkt var Danmark på vej til sikre sig en af de små frie billige adgangsbilletter til fodboldens pengemaskine, Champions League.
En tilfældighed – måske?
I 2011 forsøgte Roman Abramovich sig så, ifølge hollandske og belgiske pressekilder, at købe sig ind i belgiske Standard Liege via det hollandske investeringsfirma Value8. Et forsøg, der dog mislykkedes.
I 2013 var Roman Abramovich så på plads i Serbien. Her har han købt sig ind i Røde Stjerne Beograd, i dag med det officielle navn Crevna Zvezda. Det er angiveligt Balkan-landenes største talentfabrik – og på sigt en god investering.
Andre presserygter i de senere år har yderligere sat Roman Abramovich i forbindelse med klubber i Rusland, Ukraine, Tyrkiet, Schweiz, Ungarn og Tjekkiet. Ganske fornuftigt, hvis man ellers ser på UEFA’s lande-koefficient. Alle internationale fodboldeksperter erklærer da også, at Roman Abramovich i disse år går målrettet efter klubber i lande, der ligger lige dér i Champions League-racet, hvor en billet er billig salg. Så hvem ved – måske ser vi en dag en Champions League-gruppe med Chelsea A, Chelsea B, Chelsea C og Chelsea D. Hvem mon der vinder?