De har allerede huset de første europæiske lege. Men præsident Ilham Aliyev har langt større ambitioner for Aserbajdsjan, der via international elitesport skal brandes som et moderne demokratisk samfund. Næste skridt på den ambitiøse plan er at bringe Formel 1-cirkusset til hovedstaden Baku, og det sker 17. juli 2016.
Det oplyser det internationale motorsportsforbund, FIA.
Aserbajdsjan og præsident Ilham Aliyev er ellers kendt for ’fixede’ valg, knægtelse af pressefriheden og fængsling af enhver, der vover at kritisere regimet. Men det distraherer altså ikke FIA, der for første gang sætter Baku på landkortet for motorsportens så eksponerede fuldblodsklasse. FIA har i øvrigt i forvejen problemer med menneskerettighederne i Kina, Bahrain, Rusland og De Forenede Arabiske Emirater.
Alt i alt bliver der 21 Grand Prix’ i 2016 – med bl.a. Tyskland og Hockenheimring tilbage i kalenderen. Sæsonen starter i Melbourne 3. april og slutter i Abu Dhabi 27. november 2016.
LÆS: HØJ OKTAN GIVER OMSÆTNING
Formel 1 kalender 2016
Formel 1 kalender 2016
3. april Australien Grand Prix
10. april Kina Grand Prix
24. april Bahrain Grand Prix
1. maj Rusland Grand Prix
15. maj Spanien Grand Prix
29. maj Monaco Grand Prix
12. juni Canada Grand Prix
26. juni England Grand Prix
3. juli Østrig Grand Prix
17. juli Aserbajdsjan Grand Prix
31. juli Tyskland Grand Prix
7. august Ungarn Grand Prix
28. august Belgien Grand Prix
4. september Italien Grand Prix
18. september Singapore Grand Prix
25. september Malaysia Grand Prix
9. oktober Japan Grand Prix
23. oktober USA Grand Prix
30. oktober Mexico Grand Prix
13. november Brasilien Grand Prix
27. november Abu Dhabi Grand Prix