Fodbolden har kastet mennesker og moral over bord

EM er slut, og farfar forsøger at finde ind til fodboldens inderste væsen i det Herrens år 2016. Var EM bare fantastisk? Elsker vi alle Messi? Er fodbolden en del af et større samfund, som DBU påstår? Der popper så mange spørgsmål op i farfars hoved, når 22 mand løber rundt efter en bold på skærmen.

Fodbolden har kastet mennesker og moral over bord

EM er slut.
Portugal vandt.
Det var sådan set det!
Det blev ikke rigtig det festfyrværkeri, man havde håbet på, synes farfar. Måske er der gået for meget maskinbold, taktik og penge i det smukke spil?
Hvad ved jeg?
Farfar så dog alligevel pænt på, alt imens de mange supertrimmede fysiske pragteksemplarer med glædesløse ansigter løb rundt på de franske græstæpper i de senere uger. Men hvor længe endnu? For farfar kedede sig lidt! Indimellem blev det faktisk så kedeligt, at farfar greb sig selv i at forsøge at tælle, hvor mange af spillerne der løb rundt med forskelligt farvede støvler på.
Men hvad gør det egentlig, når turneringen i det franske omsatte for formidable 14,38 milliarder gode danske kroner.
’We’re only in it for the money’, som mantraet efterhånden må lyde i fodboldens verden. Altså ikke fra dem, der bærer spillet, nemlig fans’ene, men alle de andre – spillerne, lederne, fodboldpolitikerne, tv-stationerne og alle de andre, der lader fans og skatteborgere betale deres løn.
Det gentager vi så om fire år. De skal jo også leve – spillere, ledere, politikere, tv-stationer og sponsorer…

We are all Leo Messi

Mens EM rullede, sad verdens bedste fodboldspiller lidt længere mod syd.
Han var ikke med ved EM.
Til gengæld havde Lionel Messi også tænkt lidt vel meget på penge. Så meget, at de spanske myndigheder idømte ham 21 måneders betinget fængsel og en bøde på 14,7 millioner kroner for at snyde i skat. Ja, det kommer jo egentlig ikke som en overraskelse.  Til gengæld udviklede det sig til en – på det nærmeste blasfemisk – manifestation af fodboldens selvforståelse i det Herrens år 2016, da verdens største fodboldklub, FC Barcelona, efter dommen lancerede kampagnen ’ we are all Leo Messi’, der skulle bakke op om den bedrageridømte og skatteunddragende milliardær.
Halløjsa! Ja, vi må hellere lige tage den igen: Lionel Messi har snydt i skat. Han er desuden nævnt i de såkaldte ’Panama Papers’ for yderligere kreativ omgang med sine mange penge. Så han har ikke lært ret meget af skattesagen i Spanien. Farfar er med så langt. Det får så hans arbejdsgiver, FC Barcelona, til at igangsætte en støttekampagne! Ikke noget med en løftet pegefinger og sige: ’Hallo, gode gamle Leo, du skal sandelig også bidrage til fællesskabet’! Næ, nej, en støttekampagne. ’We are all Leo Messi’. Vi savner blot hans penge i den fælles kasse.

LÆS OGSÅ: WE ARE ALL LEO MESSI

Men det er jo bare fodbold – og vi elsker jo alle fodbold. Et boldspil uden forståelse for fællesskabet, moral og samfund. Men, nåh, ja: ’We’re only in it for the money’.
FC Barcelona havde jo også allerede vist Lille Leo vejen, da klubben accepterede at betale en bøde på 40 millioner kroner til de spanske skattemyndigheder i forbindelse med Neymar-handelen – og dermed de facto indrømme skattesnyd.
Men du kan være helt rolig: Udover lidt skattesnyd, manglende forståelse for fællesskabet og samfundssind, så er de sgu gode nok i Barcelona. Eksempelvis køber FC Barcelona små drengebørn fra Afrika, Sydamerika og Asien udelukkende for børnenes egen skyld. Jo, jo, den er god nok. Selv om farfar er lidt i tvivl… Eller rettere: ’We’re only in it for the money’.

We are all Infantino

Lidt længere mod nord boede en anden kendt fodboldmand. Han var til gengæld med ved EM. Gianni Infantino sad nemlig på VIP-pladserne ved finalen i Paris. Du ved dengang, vi andre sad og kedede os foran skærmen og så en mand fra Guinea-Bissau trampe sig forbi to franske forsvarere og for første gang i sit liv ramme bolden rent. Men tilbage til Gianni. Han er nyvalgt præsident for hele fodboldens imperium, nærmere bestemt FIFA. Valgt på at reformere hele det korrupte fodboldsystem – og altså forandre mantraet: ’We’re only in it for the money’.
Så han er ikke dér i fodboldens magtcentrum for pengene.
Eller er han?

LÆS OGSÅ: FIFA-LEAK

Et lækket dokument fra en af hans ’fodboldvenner’ fik farfar til at tvivle. Den er god nok, farfar har set det. Af dokumentet fremgår, at Gianni Infantino ikke vil underskrive en ansættelseskontrakt, fordi han mener, han får for lidt i løn. At han ansætter mystiske personer uden om normal ansættelsesprocedure til tårnhøje lønninger. At han hyrer ’konsulenter’ efter samme system. At han rejser til tårnhøje priser, bl.a. sponsoreret af mere eller mindre gennemskuelige sponsorer, der i bedste fald sætter manden i en interesse-konflikt. At de sidste blot i teorien uafhængige kræfter har forladt skuden osv.
Det lyder ikke helt som en reformator efter farfars mening? Eller også er det bare et par nybegynder-svipsere? Hvem ved? Men for farfar minder det om fodboldens moderne selvforståelse:  ’We’re only in it for the money’.

We are all the good guys

Her højt mod nord sad så alle os, der ikke var med ved EM. Hverken på banen eller på VIP-pladserne. Lige her, hvor vi alle talte støvler eller forsøgte at finde en spiller uden en tatovering. Her er vi heldigvis ikke med i showet ’for the money’. Vi keder os bare lidt. Til gengæld er ’vi en del af noget større’! Det siger fodboldens danske magtmænd i Dansk Boldspil-Union i hvert fald. Og de må jo vide det. Så mens farfar sad og kedede sig foran tv med at se 22 spillere i flerfarvede støvler løbe rundt efter en bold – og håbede på en vrissen Morten Olsen snart dukkede op igen på DR, forsøgte han at finde ud af, hvad fanden det dér ’en del af noget større’ var for en størrelse?
Var det Lionel Messi og Gianni Infantinos store pengepung, vi var en del af? Altså fodboldens store underholdningsmaskine med den astronomiske omsætning, hvor nogle få beriger sig på bekostning af fællesskabet, samfundet og fodboldens store familie. Eller var det noget helt andet, der slet ikke havde noget at gøre med fodboldens inderste væsen anno 2016: ’We’re only in it for the money’?
Det var det så! Fandt farfar ud af. Farfar havde nemlig tid til at smugkigge på internettet, mens han kedede sig med EM, og her fandt han frem til Claus Bretton-Meyer. Han er administrerende direktør i DBU, og han forklarede, at ’en del af noget større’ var:
”Med budskabet ’En del af noget større’ ønsker vi at fortælle, at fodbold er en del af et større samfund – og at vi gerne bidrager til det. Vi ønsker at vise en ydmyghed og samtidig, at vi er bevidste om det ansvar, DBU har i det danske samfund.”
Altså ikke noget med skattesnyd, korruption og magtmisbrug her. Slet ikke. Her var det rent samfundssind og ren røv at trutte i. Det fik farfars tanker til at gå på vandring. Ikke til gule kornmarker, Dannebrog, solskin, kolonihaver og bajere, men til det dér ’større’.

LÆS OGSÅ: FODBOLD PÅ DANSK

Det fik farfar til at undre sig! Der var jo god tid, nu EM var udvidet til 24 hold og et utal af kampe. Derfor poppede en hel masse spørgsmål op om det dér ’større’, samfundssind, fællesskab og fodbold.
Hvorfor ønsker DBU eksempelvis ikke at være en del af noget større i fodboldens store familie og lære de andre familiemedlemmer, såsom Infantino, Messi og FC Barcelona, at de også skal bidrage til samfundet og være ansvarsbevidste overfor fællesskabet? Vi lever jo trods alt i en global tidsalder!
Eller det er måske ikke DBU’s job, nu man har travlt med at være en del af noget større i det hyggelige danske samfund. Det er da også ganske trygt. På den gode kolonihave-måde. Ingen tvivl om det! Og DBU bidrager uden for enhver tvivl til det danske samfund med skattekroner, sundhed og mange andre flotte ord. Og så får de i øvrigt også lige lidt i tilskud fra vores store fælles kasse den anden vej…
Men kunne man ikke i disse oplysningstider i dette lille verdensfjerne land begynde at oplyse, hvem der ejer hvad i dansk fodbold? Når man nu så brændende ønsker at bidrage til det danske samfund!
Eller det er måske ikke relevant, nu vi alle, herunder dansk fodbold, er ’en del af noget større’?
Som en start kunne man jo eksempelvis oplyse, hvem der egentlig ejer FC Nordsjælland?
Eller om det er moralsk ok, at man som investor/långiver i dansk fodbold og bidragyder til det danske samfund gemmer sine penge i skattely?
Eller måske om det er ok, at man som licensindehaver i den danske superliga i et andet projekt overtræder FIFA’s love og regler?
Eller hvem der egentlig står bag, når en 30-årig millionær fra Moldova, hvis eneste eksistens på nettet er et liv som ’fodboldagent’, siden han var 17 år, køber en dansk fodboldklub?
Farfar har så mange spørgsmål. Og der er mange flere! For han vil så gerne være ’en del af noget større’ og ansvarsbevidst i forhold til det danske og det globale samfund. Farfar er bare bange for, at det dér ’større’ er Infantino, Messi og Barcelonas større – og det er farfar ikke helt sikker på, han vil være en del af?
Vil DBU?