Farfars blog: Fodboldens anløbne moral

Skattesnydere som præsidenter, og menneskerettigheds-krænkere i spidsen for VM. Det går ganske godt i fodboldens verden. Farfar blogger om den virkelighed, du ikke vil se.

Farfars blog: Fodboldens anløbne moral
Foto: Bayern München

21 måneder bag tremmer og så tilbage som præsident for FC Bayern München. Det kan man da kalde en rehabilitering, der vil noget. Gu’ ved, om luderne og lommetyvene i St. Pauli får de samme muligheder i det åbenbart så tolerante tyske samfund?
Farfar tror det næppe…
Historien handler selvfølgelig om Uli Hoeness. Den tyske fodboldlegende, verdensmester i 1974 med Franz Beckenbauer og Gerd Müller, blev fredag valgt som præsident for Tysklands største fodboldklub, FC Bayern München, uden modkandidat. Det på trods af, at den tidligere angriber og boss i FC Bayern München netop har afsonet 21 måneders fængsel ud af en dom på 3,5 års fængsel for skattesvig – formedelst omkring 212 millioner danske kroner.
Det er da lidt af en succeshistorie.
Manden har trådt ved siden af, og nu er han så tilbage på sporet i samfundets store almene tjeneste – klar til at drive en anstændig, samfundsansvarlig klub i en anstændig og sober fodboldbranche. Eller, som den gode Uli selv udtrykte det fra talerstolen:
”Jeg har begået en stor fejltagelse. Men jeg har gjort alt det, jeg kunne, for at rette op på denne fejltagelse. Giv mig en ny chance, og jeg lover, at jeg vil gøre alt for at opfylde jeres forventninger.”
Farfar blev næsten rørt, da han fulgte generalforsamlingen, og måtte næsten knibe en tåre. Men kun også næsten. Man bliver jo sentimental på sine gamle dage.
Men hænger det virkelig sådan sammen?

LÆS OGSÅ: FRA BOLD TIL MENNESKEFORAGT

Er den gode tyske fodboldsøn vendt tilbage til dydens smalle sti? Klar til endnu en tørn i samfundets tjeneste? Eller er valget af Uli Hoeness endnu et eksempel på fodboldens anløbne moral, hvor man ikke længere er i stand til at kende forskel på godt og ondt? På ret og uret? På moral og amoral?
Farfar ved det ikke.
Men han undrer sig.
Ganske meget.
Uli Hoeness bedrog det tyske skattevæsen – og dermed samfundet – i årevis. Men da medierne i 2013 fik nys om sagen, meldte han sig selv. Det skulle normalt give nedsat straf i en tysk ret, men selv dommeren i retten troede ikke på Hoeness’ gode hjerte og omvendelse til god samfundsborger.
Det gør de i FC Bayern München.
Og fred med det.
For farfar er det endnu et eksempel på klubfodboldens efterhånden ganske kolde pengemaskine, hvor store tal på bundlinjen eliminerer ethvert anstændigt menneskesyn. Hvad enten det handler om skattesvig, skattely, menneskehandel, børnehandel, sexisme eller andre dårligdomme, farfar er blevet for træt til at remse op.

Nu med død på kinesisk

Uli Hoeness er dog ikke den eneste blakkede personlighed i international topfodbold. Farfar kunne nævne i dusinvis. For der findes ikke andre. Det bliver dog en anden dag.
Men i dag kom der så en flok til. Nede i Qatar bakser de nemlig med at få gjort alt klar til VM 2022. Sådan infrastruktur og stadions med mere. Derfor har Qatar’s Supreme Committee for Delivery & Legacy (SC) netop udpeget China Railway Construction Corporation (CRCC) til at stå for bygningen af Lusail Stadium sammen med diverse lokale firmaer. For de uindviede er Lusail Stadium stedet, hvor åbningskampen og finalen spilles ved VM 2022.
Og hvad er der så galt med det?
Ikke så meget. Udover at det statsejede kinesiske jernbaneselskab, der især er kendt for dets voldsomme ekspansion i Afrika, af internationale menneskerettighedsorganisationer er kendt for firmaets mange brud på hele almene menneskerettigheder og ikke mindst sikkerhedsbestemmelser på firmaets arbejdsplader. Det har resulteret i død, invaliditet, strejker og uroligheder, når China Railway Construction Corporation har entret den internationale scene. Det har eksempelvis gjort sig gældende i Nigeria, Kenya, Etiopien og ja, sågar, på Europas grænse til Asien, nærmere bestemt i Georgien. Alle steder er der meldt om talrige dødsfald blandt arbejdere – og andre knap så muntre tiltag, såsom sulteløn, knægtelse af faglige rettigheder med mere.

LÆS OGSÅ: EKSTRA BLADET OM QATAR

Men hvad, det går jo nok meget godt i spænd med Kafala-systemet i Qatar, hvor arbejdere behandles som slaver. I et land, Qatar, hvor internationale menneskerettighedsorganisationer forventer, at 4.000 arbejdere vil dø, før der sparkes til en bold i 2022. Farfar vurderer, organisationerne godt kan opgradere døds-statistikken nu.
Så det var da godt, at DBU og andre velmenende idioter fik set på forholdene i Qatar. Eller hvad…
Måske skal der lidt mere handling til?
Farfar ved det ikke. Men han tror det…