Farfar elsker fodboldledere

Sofie og Sofus er på Herrens græsmark. De får ingen bold, hvis landsholdsspillerne ikke falder til patten. Farfar beretter om de sande værdier i dansk fodbold, og de er ikke for sarte sjæle.

Farfar elsker fodboldledere
Foto: Danmarks Nationalbank
Farfar elsker fodbold.
Næsten for meget, ifølge farmor. I hvert fald når han hellere vil se Brøndby få lammetæv af Genk end danse milonga på Christianshavn en torsdag aften.
Men farfar elsker ikke kun jogo bonito (det smukke spil, red.). Han er også vildt forelsket i fodboldledere. Især de danske. Der er ikke noget mere charmerende end en dårlig klædt midaldrende mand fra den gamle støvede ærværdige union kaldet Dansk Boldspil-Union (DBU). Især når de puster sig op og taler om fodboldens sande værdier. Ikke noget om korruption, matchfixing, menneskehandel, doping, milliard-omsætning eller andre ’børnesygdomme’, der selvfølgelig aldrig har eksisteret i fodboldens eventyrverden. Næ, nej da. Det her er fodbolden skrællet fra enhver forbindelse til virkeligheden. Om fællesskab, solidaritet og sammenhold. Det er sgu den ægte vare, ifølge farfars hjerte. Næsten som at se ’Sporløs’ på DR. Og, ja, farfar græder sgu ved begge lejligheder.

Forhandling om hvad?

I opmærksomme men fåtallige læsere har selvfølgelig allerede gættet, hvad farfar snakker om. Lønforhandlinger. Mændene på a-landsholdet og DBU strides nemlig i disse dage om, hvordan indtjeningen skal fordeles? Det store stridsspørgsmål handler om de kommercielle rettigheder. En upræcis aftale fra 2015 endte med en voldgiftssag og en regning på tre millioner kroner til DBU. Derfor ønsker både DBU og spillerne helt klare linjer for, hvilke rettigheder parterne hver især har i forhold til reklamefremstød vedrørende landsholdet. DBU ønsker at benytte spillerne mere i reklamesammenhæng for at øge indtjeningen. Spillerne ønsker ikke, at reklamefremstød i landsholdssammenhæng konflikter med deres individuelle sponsorater. Alt dette ifølge Ritzaus Bureau.
Så langt så godt.
Den konflikt kan ikke ligefrem komme bag på nogen. Heller ikke DBU! Farfar mener, man har trods alt vidst, at en aftale løb ud, og man skulle have en ny. Så er det lige som efter farfars begreber og erfaringer som gammel tillidsmand, at man begynder i god tid. Men, næ, nej, ikke i fodboldens glansverden. Her venter man da lige til umiddelbart før et par landskampe, så medierne kan gå agurk i dansk fodbolds store skurk alias Mads Øland (Spillerforeningens direktør, red.), der selvfølgelig er sat i verden for at sabotere enhver anstændighed i dansk fodbold, herunder nationalfølelsen og æren i at spille i rød og hvidt.

Når Sofie og Sofus græder

Det er så her farfars elskede midaldrende støvede mænd kommer ind i billedet. Endda seks af slagsen på en gang. Formændene for lokalunionerne i DBU med formanden for DBU Jylland og næstformand i DBU, Bent Clausen, i spidsen fremkalder nemlig i et indlæg i Jyllands-Posten 28.august tårer i farfars øjne. De skriver bl.a.: ”Sammenhold, fællesskab og solidaritet (er det Arbejderbevægelsen 1. maj?) er et vigtigt grundlag for DBU’s daglige arbejde og vision om at skabe de bedste forhold for alle på tværs af dansk fodbold. Det hele hænger sammen. De frivillige, trænere og ledere, der tog imod jer, snørede jeres støvler, kørte jer til kamp og turneringer, og som inspirerede jer til glæden ved fodbold. De kommer ikke af sig selv. Vi appellerer derfor til, at I (landsholdsspillerne, red.) tænker på fællesskabet i dansk fodbold, når I i disse dage forhandler om en ny landsholdsaftale.”
Ja, der må tudes. Højt.
Det er dog langt fra nok. De seks dejlige mennesker topper lige sagen med: ”Med andre ord gavner indtægter til landsholdet både Sofie og Sofus på et U9-hold.”

Mads Øland lyver

Ja, farfar ved det godt. Der hulkes hæmningsløst.
Sådan hænger verden sammen i fodbold. Det er Sofie og Sofus, det handler om. Ikke et par millioner kroner til en afgående formand for DBU. Eller lidt korrupte ledere hist og pist.  Men nu er farfar selvfølgelig forvirret og blander tingene sammen.
Støvet har dog knap lagt sig fra svadaen fra de seks skamryttere af fodboldens værdier, før en ny følelsesmæssig tsunami rammer farfar. Det er nemlig ikke kun Sofie og Sofus, der bliver ’voldbollet’ i en kamp om millioner. Det er også landsholdsspillerne selv. Christian Eriksen, Simon Kjær og hele banden er så dumme, at de ikke ved, hvad deres forhandlere, læs Mads Øland, gør. Det ryster sgu farfar. Men den er god nok. I hvert fald ifølge Claus Bretton-Meyer, direktør i DBU, der i Ekstra Bladet 29. august koldt og kynisk meddeler: ”De danske landsholdsspillere får forkerte informationer om de igangværende forhandlinger om en ny landsholdsaftale, bl.a. om udnyttelsen af spillernes kommercielle rettigheder.”
Og han fortsætter:
”Vi oplever desværre, at der bliver givet fejlagtige informationer om forhandlingerne (læs Mads Øland lyver, red.).”
Farfar er nærmest i chok. Lammet, som da Børve fra den jyske hede blev genforenet med sin mange-facetterede roma-familie på en pløjemark i en rumænsk udørk.
Christian Eriksen, dansk fodbolds absolutte stjerne, tager det dog mere roligt. Ifølge Spillerforeningens hjemmeside siger han: ”Det er blandt andet helt afgørende, at vi får styr på aftalerne om udnyttelse af landsholdsspillerne til markedsføring. Lige præcis det punkt har jo givet os spillere en del problemer i de sidste otte måneder, så det skal vi have løst. Vi stiller meget gerne op for landsholdets sponsorer, men vi har jo også en række andre forpligtigelser til sponsorer på klubholdet og privat, der skal respekteres.”
Farfar spekulerer over om den gode Eriksen med millionerne på bankkontoen i virkeligheden er en skabsrevolutionær, der taler mod bedre vidende? Men så kommer William Kvist på banen. Han er godt nok en mand, der støtter Alternativet, men alligevel en bundsolid københavner fra Vanløse, og han minder ikke ligefrem om en lystløgner. Ifølge Ekstra Bladet samme dag siger han: ”Spillerne er ikke fejlinformerede.”

Ingen kommentarer

Men vi skal lige tilbage til Sofie, Sofus og Bent Clausen. Farfar elsker trods alt fodboldledere, når de er i hopla. For den gode næstformand bekymrer sig tilsyneladende en del om de små purke og tøser, der spiller fodbold i Danmark. Også da han drev Euro-Sportring Danmark frem til 30. april 2017.  Det er et rejsebureau, der levede af at sende små håbefulde fodboldspillere som Sofie og Sofus til fodboldturneringer i udlandet. Det er der sikkert kommet mange gode oplevelser ud af, men også et par stykker, hvor den gode Clausen tilsyneladende har glemt de værdier, han prædiker i Jyllands-Posten 28. august 2018. Bl.a. opruller Ekstra Bladet en sag 7. februar 2018, hvor Clausen og kompagni er hevet hele vejen igennem retssystemet, fordi Clausen tilsyneladende havde glemt Sofie og Sofus til fordel for ussel mammon. Det drejer sig om en flok cirka 12-årige spillere fra Horsens, der skulle på en fodboldtur til udlandet via Bent Clausens daværende firma, Euro-Sportring Danmark. Det gik ikke så godt, og klubben ville have pengene igen. I parentes bemærket er det ikke den eneste sag mod Clausens daværende firma. Efter halvandet år bliver DBU-næstformanden dog dømt til at betale pengene tilbage, og der falder følgende ordveksling sted mellem Bent Clausen og Ekstra Bladet, ifølge samme avis:
’Bent Clausen, din kommentar til sagen?’
”Sagen er afgjort, så er den ikke længere. Så jeg har ingen kommentarer.” ’Pakkerejse-Ankenævnet kritiserer dig sønder og sammen for at sælge en værdiløs rejse til børn -og for ikke at svare ankenævnet?’
”Der er afregnet, så jeg har ingen kommentarer.”
’Hvorfor skulle du trues med politiet, inden du returnerede pengene?’
”Der er afregnet, så jeg har ingen kommentarer.”
’Hvorfor svarede du hverken fodboldklubben eller Pakkerejse-Ankenævnet?’
”Ingen kommentarer.”
’Harmonerer det med DBU’s værdier om fairness, at du i halvandet år ignorerede en klub med 29 drenge, som du havde skuffet ved at sælge en værdiløs rejse?’
”For femte gang; jeg har ingen kommentarer.”
’Har du samvittighedskvaler ved, at 29 drenge arbejdede hårdt med at samle cigaretskod op for at købe en rejse af dig, som viste sig at være værdiløs? Hvorefter du i halvandet år legede struds – indtil du blev truet med politiet?’
”Det har jeg heller ingen kommentarer til.”
Farfar undrer sig lidt. Eller rettere farfars følelser er på vej derud, hvor Børves var på pløjemarken i Rumænien..
Er det den samme Bent Clausen, der snakker så varmt i Jyllands-Posten i august 2018 om Sofie og Sofus og deres muligheder for at lege med en bold?
Eller er Sofie og Sofus i virkeligheden på Herrens mark – overladt til sig selv – uden støtte fra Bent Clausen, Claus Bretton-Meyer, Christian Eriksen, Simon Kjær med flere.
Men nok om det, farfar vil se Brøndby mod Genk – og tænke tilbage på dengang man spillede fodbold for en bajer, en fedtemad og en fræk aftale på den lokale bodega. I mellemtiden kan Bent Clausen tænke på Sofie og Sofus. Farfar ved jo, han kun vil dem det bedste…