En ny historiefortælling i Superligaen

Forsker Kenneth Cortsen diskuterer restruktureringen af Alka Superligaen.

En ny historiefortælling i Superligaen
Foto: All Over Press

I en tid hvor globalisering og medieudvikling er sammensmeltet, har sportsverdenen oplevet meget synlige kapitaltilførsler og kommercialiseringsrater. Retten til at placere sit logo på det lokale stadion eller på en af de traditionelle medieplatforme i association med en sportsrettighed mod betaling er ikke længere dækkende som en forklaring på dybden af sportsmarketing. Postmoderne sportsmarketing indeholder nemlig et stort potentiale, hvad enten fokus er på aktiveringen af den forretningsmæssige del eller på sportslige faktorer. Derfor skal det understreges, at sammenhængen mellem og udbyttet af den forretningsmæssige og sportslige udvikling omhandler transformation i relation til tilpasningen til omkransende markeds- og samfundstrends.
“Today’s various codes of football (e.g. FIFA, NFL, CFL, AFL) each have established rules, standardized equipment and facilities, carefully plotted tactics, well-defined positions and roles, and myriad statistics and records to quantify and compare performances across time and space.”(Hardy et al., 2012, p. 485)
Som det kan ses i ovenstående citat, er den sportslige udvikling samt brandingen og kommercialiseringen inden for fodbold karakteriseret ved en dynamisk og markedsorienteret produktudvikling. Det ses uanset, om disse udviklingstendenser er direkte forbundet til brandingen af fodboldproduktet eller indirekte forbundet til brandprocessen gennem skræddersyede ændringer af regler, teknologier, udstyr eller ligaformater, som jo i sidste ende har stor indflydelse på fodboldproduktet.
Med hensyn til den danske Superliga i fodbold rummer interaktionerne mellem de dynamiske og innovative sportslige og forretningsmæssige ændringer på den ene side og de vitale interessent-aktiviteter, som kom i spil som led i Divisionsforeningens undersøgelse af, hvorvidt det ville være fordelagtigt at ændre turneringsformatet i Superligaen, et relevant potentiale. Undersøgelsen havde sit omdrejningspunkt omkring, hvorfor, hvordan, og hvornår disse ændringer skulle implementeres, og hvad de skulle indbefatte. I den forbindelse fortjener Divisionsforeningen ros for at etablere en dybdegående, kvalitetsorienteret, demokratisk og transparent proces og dialog, som inkluderer perspektiver fra diverse vigtige interessentgrupper i dansk fodbold, f.eks. DBU, Spillerforeningen, de danske topklubber, repræsentanter for danske fodboldfans, mediebranchen m.v.

The best show

Fodbold er et fantastisk underholdningsprodukt, og det er ’the best show in town’, når fokus er på konteksten af den mest populære sport i Danmark. Med dette in mente er det godt at se, at de danske klubber endelig kunne nå til enighed om en ændring af det nuværende turneringsformat. Derfor bliver det nuværende format med 33 kampe ændret til en model med slutspil, hvilket understøtter de kvantitative og kvalitative konklusioner af den undersøgelsesproces, som blev varetaget at det hollandske konsulentfirma Hypercube, og som pegede på, at en restrukturering af turneringsformatet med et slutspil til følge er den optimale løsning.
Når det er skrevet, er det vigtigt at pointere, at der selvfølgelig var udfordringer at tage hensyn til, bl.a. fordelingen af tv-pengene og de polariserede interesser afhængig af størrelse og position knyttet til hver enkelt klub (FC København sammenlignet med en mindre dansk topklub som Sønderjyske). Dog skal det pointeres, at den demokratiske og transparente undersøgelsesproces netop blev søsat for at finde en helhedsorienteret løsning, som kunne imødekomme de mangfoldige interesser fra de danske klubber på den bedst mulige måde og derved tilgodese, hvad der er optimalt for dansk fodbold på længere sigt. Derfor er det positivt, at klubberne blev enige om en fremtidsorienteret bæredygtig løsning, som omfatter et slutspil, for hvis der drages paralleller til nogle af de vigtige byggesten for professionelle fodboldklubber, bl.a. sportslig kvalitet og position, økonomi og rækkevidde (også i forhold til sponsorer, fans m.fl.), er der ingen tvivl om, at en slutspilsløsning er at foretrække.
Argumentet for et slutspil er begrundet i, at denne løsning er bedre end Superligaens nuværende turneringsformat med tanke på den sportslige kvalitet, ’competitive balance’ og ’competition progress’. Denne udvikling kan omsættes til en mere interessant dansk fodboldkalender, højere tilskuertal, et mere kvalitativt tv-produkt, hvilket burde være af stor interesse for alle klubber. For en liga som Superligaen, som i høj grad er fan- og event-drevet, er indtægtsgenereringen afledt af, hvordan turneringsformatet påvirker forskellige indtægtskilder, f.eks. potentielle tv- og matchday-indtægter samt andre typer af kommercielle indtægter. I den sammenhæng er et turneringsformat med et slutspil også påtænkt at kunne påvirke danske holds europæiske præstationer og rangering positivt, hvilket vil forstærke kapitaltilførsler og investeringsmuligheder for de danske klubber og dermed forme en positiv selvforstærkende cirkel. Forskning (Hardy et al., 2012, p. 484) understreger i øvrigt sandsynligheden for, at Superligaen kan drage fordel af de funktionelle, emotionelle og selv-udtrykkende fordele, som vil omkranse de events, klubber, spillere og andre interessenter i Superligaen, når det optimale turneringsformat findes med hensyntagen til forskellige interessenters behov og de danske klubbers nuværende position.
Fra et sportsligt perspektiv, har den danske Superliga potentialet til at rumme et turneringsformat med 14 hold (mere end 14 hold vil ikke være bæredygtigt!), som opretholder en fornuftig balance mellem den forretningsmæssige og sportslige side, og slutspillet vil opveje forskellene mellem de bedste og dårligste hold, da topholdene får flere kampe på højt niveau.

Positivt produkt

En altomfattende diskussion inkluderer en overvejelse af forskellige produktniveauer, d.v.s. lokale, regionale, nationale og internationale niveauer. I Danmark er fodbold et meget lokalt og regionalt produkt, og der er utallige eksempler på events i Superligaen, som har enorm lokal og regional betydning, men ikke den samme betydning nationalt. Fodbold er selvfølgelig vigtigt i Danmark som helhed, hvilket også bekræftes af Superligaens kommercielle udvikling, men min pointe er, at en ny og mere dynamisk turneringsmodel med et slutspil giver muligheder for fornyet storytelling for lokale og regionale medier, og det er medvirkende til at iscenesætte fodbolden som produkt i positiv forstand. Dette kan så ophøjes til det nationale niveau. Et par eksempler inkluderer AaBs ’Opturskampagne’ fra 2010/2011-sæsonen, hvor klubben balancerede på randen af en nedrykning. Klubben havde evnen til at opdyrke den support (fans, sponsorer og medier), som hjalp holdet til at undgå nedrykning på en måde, hvor det lykkedes at forøge tilskuertallet til bestemte kampe, selv om de sportslige præstationer ikke havde været lovende. Et andet eksempel er betydningen af Hobro IKs kampe mod Randers FC og AaB samt Viborg FFs kampe mod FC Midtjylland i et lokalt og regionalt skær. Disse lokalopgør giver ny næring til Superligaen, og alle fodboldelskere ved, at lokalopgør har deres eget liv uanset placeringen i tabellen. Fodbold handler om kulturel ledelse, og spillerne må også lære at spille mere betydningsfulde kampe, så fra en kvalitativ vinkel vil et nyt turneringsformat med et slutspil understøtte de kvantitative pointer, som taler for selvsamme format.
Denne debat er på samme vis relevant, når fremtidspotentialet for enhver sportsliga skal vurderes.  Med fodboldens socio-økonomiske position i Danmark er det essentielt at anskue brandmæssig og økonomisk udvikling gennem et ændret turneringsformat, da dette må frembringe resonans blandt ønskerne fra de vigtigste interessentgrupper. Desuden må debatten kaste et blik på den fremtidsrettede udvikling, og i den henseende vil et nyt turneringsformat med et slutspil være et godt strategisk match i krydsfeltet mellem sport, underholdning, teknologi og medier i en sportsverden, som bliver mere og mere data-drevet.

KENNETH CORTSEN

KENNETH CORTSEN

Bloggen er skrevet af Kenneth Cortsen.

Holdningerne er skribentens egne.

Kenneth Cortsen er cand.merc., mba og ph.d.-researcher. Han forsker i forskellige problemstillinger relateret til sportsøkonomi, -branding og -management ved Handelshøjskolen i Aarhus/Aarhus Universitet. Som følge af forskningen har han samarbejdet med University of San Francisco, Harvard Business School og University of Northern Colorado. Kenneth Cortsen har desuden siden 2006 været ansat ved University College Nordjylland (UCN), hvor han har været med til at udvikle og implementere den første professionsbacheloruddannelse i sportsmanagement i Danmark. Sideløbende hermed har han haft forskellige positioner i erhvervslivet, som f.eks. bestyrelsesarbejde og kommercielle jobfunktioner i medie-, konsulent, it- og idrætsbranchen. Cortsen er tidligere elitespiller i fodbold og har taget DBU’s elitetræneruddannelse (UEFA A-licens).