De tjener kassen i NFL

Ben Roethlisberger er den bedst betalte spiller i NFL.

De tjener kassen i NFL
Foto: All Over Press

Pittsburgh Steelers quarterback, Ben Roethlisberger, indkasserer 48,9 millioner dollar per sæson. Det gør ham til den bedst betalte spiller i NFL, ifølge det amerikanske magasin Forbes.
I det hele taget fylder quarterbacks godt i landskabet på listen over de bedst betalte spillere i NFL fra juni 2014 til juni 2015. Ifølge Forbes er otte ud af de 15 bedst betalte spillere nemlig at finde på positionen som quarterback.

LÆS: COWBOYS SLÅR REAL MADRID

Til gengæld tjener NFL-spillere stadig relativt lidt i ’endorsements’. Således hiver den bedste betalte spiller, Ben Roethlisberger, kun 2,5 millioner dollar hjem på den konto. Her topper til gengæld en anden quarterback, idet Peyton Manning fra Denver Broncos har ’endorsements-aftaler’ til en værdi af 12 millioner dollar om året – med aftaler med bl.a. Nike, Buick, Gatorade, Direc TV, Nationswide og Papa John’s.
Tilsammen tjente de 15 bedst betalte NFL-spillere 391 millioner dollar, heraf kom 15 procent fra ’endorsements-aftaler’.

LÆS: NFL INDTAGER LONDON

I det hele taget går det ganske godt i NFL – bl.a. som følge af en ny gigantisk tv-aftale til en værdi af fem milliarder dollar – årligt. Et gennemsnitligt NFL-hold hev således en årlig profit hjem i 2014/15 på 76 millioner dollar – eller mere end dobbelt så meget som for fem år siden, hvor den gennemsnitlige profit løb op i 33 millioner dollar.
Ifølge Forbes har de 32 hold i NFL en samlet værdi på 63 milliarder dollar.

NFL ØKONOMI

NFL ØKONOMI

NFL’S HØJEST BETALTE SPILLERE

Ben Roethlisberger

Pittsburgh Steelers

Indtjening: 48,9 mio. dollar

Ndamukong Suh

Miami Dolphins

Indtjening: 38,6 mio. dollar

Carson Palmer

Arizona Cardinals

Indtjening: 29,0 mio. dollar

J. J. Watt

Houston Texans

Indtjening: 27,9 mio. dollar

Peyton Manning

Denver Broncos

Indtjening: 27,0 mio. dollar

MEST VÆRDIFULDE HOLD I NFL

Dallas Cowboys

Værdi: 4,0 mia. dollar

New England Patriots

Værdi: 3,2 mia. dollar

Washington Redskins

Værdi: 2,85 mia. dollar

New York Giants

Værdi: 2,8 mia. dollar

San Francisco 49ers

Værdi: 2,7 mia. dollar

NFL’S RIGESTE EJERE

Paul Allen

Seattle Seahawks

Formue: 17,8 mia. dollar

Stan Kroenke

St. Louis Rams

Formue: 7,6 mia. dollar

Stephen Ross

Miami Dolphins

Formue: 6,7 mia. dollar

Shahid Khan

Jacksonville Jaguars

Formue: 5,6 mia. dollar

Jerry Jones

Dallas Cowboys

Formue: 5,0 mia. dollar

Kilde: Forbes