Cowboys er nu på toppen af verden

Real Madrid er stødt fra tronen.

Cowboys er nu på toppen af verden
Foto: All Over Press

Den spanske fodboldklub Real Madrid har i årevis været vurderet, som verdens mest værdifulde sports-hold. Men den position er nu overtaget af NFL-holdet Dallas Cowboys, der, ifølge det ansete amerikanske magasin Forbes, netop nu er det bedste brand i sportens verden. Ifølge Forbes har Dallas Cowboys en værdi på fire milliarder amerikanske dollar.
Real Madrid kan dog trøste sig med, at klubben er det bedst placerede fodboldhold. Real Madrid kommer ind på en andenplads med en værdi på 3,26 milliarder dollar.
Dernæst følger NFL-holdet New England Patriots (3,2 mia. dollar), MLB-teamet New York Yankees (3,2 mia. dollar) og FC Barcelona (3,16 mia. dollar).

LÆS: REAL MADRID BOOSTER OMSÆTNINGEN

NFL dominerer ‘værdi-ranglisten’, idet ligaen for amerikansk fodbold har ni hold, der har en værdi på mere end to milliarder dollar.