Bundesligaen tordner fortsat frem

For 11. sæson i træk er omsætningen i Bundesligaen steget.

Bundesligaen tordner fortsat frem
Foto: Bayern München

Tysk fodbold har det godt. Vores sydlige naboer er regerende verdensmestre – og landets bedste række, Bundesligaen, er godt på vej til at udfordre de rigtig store, Premier League og La Liga. I hvert fald er Bundesligaen den sundeste fodboldforretning i verden netop nu. Således har de 18 bedste klubber i Tyskland leveret en omsætning på 2,62 milliarder euro i sæson 2014/15 – en stigning på små syv procent i forhold til sæsonen før, mere end en fordobling i forhold til for ti år siden – og 11. sæson i træk med en væsentlig stigning i omsætningen.
Også 2. Bundesliga har det godt, idet de næstbedste spillere stod for en omsætning på 504,611 millioner euro, hvilket betyder, at Tysklands to bedste rækker for første gang i historien passerede tre milliarder euro grænsen.
Interessen synes heller ikke at falde i den igangværende sæson – trods Bayern Münchens suverænitet. I hvert fald er tv-indtægterne støt stigende sæson efter sæson – og forude venter intense forhandlinger om en ny tv-cyklus 2017-21, hvor tv-stationer formentlig står i kø for at få fat i den attraktive vare. Samtidig har Bundesligaen de mest trofaste tilskuere i Europa, og dermed vil pengene også på den konto fortsætte med at vælte ind. I snit så 42.685 tilskuere på, når der blev scoret 2,75 mål per kamp i sæson 2014/15 i Bundesligaen.

LÆS HELE RAPPORTEN

Omsætningen i Bundesligaen

Omsætningen i Bundesligaen

2002/03: 1,15

2003/04: 1,09

2004/05: 1,28

2005/06: 1,29

2006/07: 1,46

2007/08: 1,57

2008/09: 1,72

2009/10: 1,77

2010/11: 1,94

2011/12: 2,08

2012/13: 2,17

2013/14: 2,45

2014/15: 2,62

Milliarder euro