Warning: Parameter 1 to wp_default_scripts() expected to be a reference, value given in /var/www/sportexecutive.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 546

Warning: Parameter 1 to wp_default_styles() expected to be a reference, value given in /var/www/sportexecutive.dk/public_html/wp-includes/plugin.php on line 546
Buddene vælter ind - Sport Executive

Buddene vælter ind

Paris vil være OL-vært – og New Zealand VM-vært.

Buddene vælter ind
Foto: All Over Press

Astronomiske udgifter afskrækker åbenbart ikke. I hvert ikke, hvis man er Paris’ borgmester, Anne Hidalgo, der netop har stillet sig bag et bud, der fastslår, at den franske hovedstad skal søge værtskabet for OL 2024 – akkurat 100 år efter OL sidst var på besøg i Paris.
Ifølge Anne Hildalgo vil budet kræve crowd funding på 60 millioner euro alene for at komme ind i kampen, mens selve OL er budgetteret til 6,2 milliarder euro.

LÆS OGSÅ: SPORT OG POLITIK HØRER SAMMEN

Rom, Hamburg og Boston har allerede meldt sig som kandidater, men andre kan nå det endnu, idet fristen for at melde sig er 15. september. IOC udpeger værten i 2017.

Kamp om VM

Mens Paris satser på OL, så har New Zealand spottet VM i fodbold 2026 eller 2030. I hvert fald pågår der en heftig debat i øriget, om hvorvidt New Zealand skal få naboerne fra Australien med på vognen og levere et kandidatur til værtskabet for fodboldens største begivenhed.

LÆS OGSÅ: VELKOMMEN TIL STATSSPONSORERET VM-DØD

Det australske fodboldforbund, der har endog ganske dårlige erfaringer med VM-bud, da de kun fik en stemme i opløbet om VM 2022, har ikke ønsket at kommentere ønsket fra naboerne.
New Zealand/Australien får dog også hård kamp om værtskabet for VM 2026, hvis de ender med at søge. Foreløbig har Canada, USA, Mexico og Colombia sagt de vil søge, mens Kazakhstan, Marokko og England har antydet et kandidatur.
FIFA afgør i maj 2017, hvem der bliver vært for VM 2026.