Barcelona åbner i Ballerup til sommer

FCBEscola Copenhagen er en realitet fra sommeren 2015.

Barcelona åbner i Ballerup til sommer
Foto: All Over Press

I maj er der optagelsesprøve for drenge og piger i alderen 6-16 år – og efter sommerferien er FCBEscola Copenhagen så en realitet i Topdanmark Hallen i Ballerup.
Fænomenet fra La Masia i Barcelona bliver til virkelighed i et samarbejde mellem Ballerup Kommune, den lokale foddboldklub Ballerup Skovlunde Fodbold, FC Barcelona (FCBEscola) og det private selskab Barcelona Training ApS. Sidstnævnte ejer rettighederne – sammen med FC Barcelona – til Barca-skoler i Danmark. Det har hjemadresse i Farum og ejes af ægteparret Daniel Guillen Santamaria og Anna Beltran. De er begge fra Barcelona, men har boet flere år i Danmark, hvor de begge har været aktive i Jægersborg Boldklub. Daniel Guillen Santamaria bl.a. som træner for Gentofte-klubbens U14-hold.
”Det er en unik mulighed for at udvikle og tilføre nye dimensioner i vores idrætsliv. Der er ingen tvivl om, at det, at Barcelona har valgt Ballerup, har en stor brandingværdi og vil få en afsmittende effekt på vores erhvervsliv,” jubler borgmester i Ballerup, Jesper Würtzen (S).

LÆS OGSÅ: FC BARCELONA DØMT FOR BØRNEHANDEL

I DBU er man dog mere kritisk. Her erklærer breddechef Steen Jørgensen, at ’man nøje vil følge projektet og stille krav til FC Barcelona, så de følger de samme regler som andre’.
Problemet er blot, at det behøves FC Barcelona ikke. FCBEscola Copenhagen agter nemlig ikke at deltage i turneringer under DBU, men tværtimod køre et lukket system med interne kampe og fodboldstævner.
Fem trænere fra FC Barcelona vil stå for optagelsesprøven i maj, lige som den daglige træning vil varetages af en professionel træner fra klubben, der flytter til Danmark.
Allan Simonsen vil være skolens officielle ambassadør.

LÆS OGSÅ: JORDEN SKÆLVER UNDER SPANSK FODBOLD